Glæden er at hjælpe andre

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Humøret var højt forud for afrejsen til Filippinerne, hvor Elisabeth Hansen vil arbejde først og fremmest til fordel for gadebørnene. Foto: Ajs Nielsen

Vi har prøvet at leve flot og godt, men det der giver os tilfredsstillelse er at hjælpe andre. Sådan lød det midt i mellem fyldte kufferter og papkasser med de allersidste ejendele, klar til forventet køb og afhentning, fra børneforsorgspædagog 46-årig Elisabeth Hansen, umiddelbart inden hun sammen med sine to yngste børn af i alt fire, 13-årige Sandra og 15-årige Michael, var på vej til at møde ægtefællen, kiropraktor Frank Hansen, ude på Filippinerne. - Vi har solgt alt, hvad vi ejer for at flytte til Filippinerne og hjælpe fattige børnefamilier og gadebørn. Vores vision er at bygge en base op, hvor frivillige kan komme og hjælpe. Bare for en periode. For de har så meget brug for hjælp derude, forklarede Elisabeth Hansen, mens Michael og familiens ældste, 21-årig Tabita, og hendes mand Meik nikkede samtykkende. Familien, der i en årrække har boet på Brønderslev egnen, hvor Frank har arbejdet som kiropraktor, og som på det seneste har været tilknyttet AMC, en frikirke i Aalborg, har ifølge Elisabeth Hansen altid vidst, at den skulle ud at hjælpe et sted, hvor der er hjælp behov, når tiden var inde. Det afgjorde Elisabeth og Frank med hinanden, da de blev gift i 1983. - Som kristne nærer vi kærlighed til andre mennesker. Det er af næstekærlighed og kærlighed til Gud, at vi nu rejser ud for at hjælpe fattige. Det er mennesker som os, der bare ikke har haft samme muligheder som os. Nu da studiegæld er afviklet, og børnene er blevet store, er tiden så inde. Viste det sig pludseligt. - Vi var flyttet på landet uden for Brønderslev for at få mere ro. Vi nød det men fik så bredbånd. Og så sad vi alle på nettet og kommunikerede med kristne over hele verden. Det var spændende – og pludselig dukkede Susan fra Filippinerne op og bad om hjælp, forklarede Elisabeth Hansen. Filippinske Susan var dybt ulykkelig. Hun havde mistet sin mand, som var blevet skudt, hvorfor Frank bad for hende. - Ugen efter var hun en glad pige igen. Det var så fantastisk, at menigheden dér bad os komme. Vi bliver lykkelige Elisabeth og Frank lod sig overtale og rejste til Filippinerne i juli 2005. I november samme år tog Frank af sted igen, og med biskoppens velsignelse rejste han rundt til alle kirker og underviste og hjalp, og begge ture blev startskuddet på den hjælp, som familien i samarbejde med God Cares for længst er kommet i gang med at yde. Samtidig blev de startskuddet på den rejse, som familien netop har begivet sig ud på. Frank fik nemlig i mellemtiden opholds- og arbejdstilladelse i to år og arbejde hos en kiropraktor, der har hele præsidentfamilien og flere højtstående parlamentsmedlemmer blandt sine patienter. Så nemt gik det alt sammen i det kriminelle og korrumperede land, at det ifølge Elisabeth Hansen kun kunne være Guds besked om, at tiden var inde til at rejse ud. End ikke udsigten til at leve under fattige og primitive vilkår eller til at leve midt iblandt en altomfattende vold, som Frank allerede har været truet af, fik hende til at tøve. - Vi er selvfølgelig nødt til at tænke på os selv og vores børn og skal for eksempel køre i en bil med tonede ruder, men vi bliver lykkelige af at kommer derud og hjælpe. Selv brænder hun for gadebørnene, Elisabeth Hansen. Hendes drøm er at få bygget et hjem til dem. At få gadebørnene i skole og på sigt give dem en uddannelse, og hun har, fortalte hun, tænkt sig at benytte sig af enhver tænkelig mulighed for at skaffe den nødvendige hjælp til børnene. - Frank har indgange til eliten via sit job som kiropraktor, og jeg har ikke tænkt mig at holde mig tilbage fra at benytte mig af disse forbindelser. Jeg er heller ikke bange for at tage kontakt til præsidenten, som selv har rejst rundt og bedt den vestlige verden om hjælp, fastslog hun inden afrejsen til Filippinerne, hvor Frank, der i fritiden også skal arbejde humanitært, allerede 7. august påbegyndte aflæsningen af en første container med nødhjælp. Den var med God Cares mellemkomst - og med finansiel hjælp fra Mellemfolkeligt Samvirke - nået frem. En cointainer som hele familien Hansen i samarbejde med den lille nødhjælpsorganisation God Cares havde fået fyldt, og som skal bruges i forbindelse med opstart af et bespisningscenter. Vi støtter bredt - Vores plan er at sætte noget i gang, som filippinerne selv kan overtage og videreføre. For vi skal ikke blive i Filippinerne. Vi skal videre. Der er masser af steder i verden, som har brug for hjælp, fastslog Elisabeth Hansen, der i første omgang selv vil undervise familiens to yngste børn, der er fulgt med. Senere skal de på en international skole, og når de bliver 18 år, må de selv bestemme, som Elisabeth Hansen sagde, om de vil blive eller rejse tilbage til Danmark. Tilbage i Danmark bliver i første omgang 18-årige David, der er i gang med en gymnasial uddannelse, og Tabita. Hun vil sammen med sin mand Meik og God Cares, som drives af Meiks mor Helene Aas, forsøge at samle endnu mere nødhjælp ind til de fattige på Filippinerne. - Vi har i overflod i den vestlige verden. Jeg synes, at det er vigtigt at vise, at man ikke lever for sig selv men for hinanden, kommenterede Elisabeth Hansen, der har været vant til at støtte og give til andre. - Vi har støttet folk, der er rejst ud og Folkekirkens Nødhjælp, men vi har ikke kun støttet kristne arbejder. Vi har støttet bredt ud fra en betragtning om, at jo flere indgange, jo bedre, for jo flere kan vi nå. { God Cares har træffes på mobiltlf.: 4027 0990