Glæden i musikken spredes til kroppen

Galleri - Tryk og se alle billederne.

1

Previous Next

Per Nielsen smider yderligere 25 kroner i den lille kasse på bordet, og endnu en folkedanser går op ad trappen mod den store sal. - Sådan har det været siden museet åbnede. Jeg har selv danset siden 1977, og det er meget sjældent, jeg ikke kommer. - Det er fællesskabet og en fælles interesse for at arbejde med noget der skaber forskellighed. Folkedans bliver aldrig monotomt, siger Per Nielsen. Han hilser på Bodil og Kjeld Andersen, som to gange om ugen tager turen fra Klarup til Rebild for at danse folkedans. - Vi danser med Rebild Kvadrillen tirsdag aften, så danser vi i Aalborg om onsdagen og så om søndagen i Rebild igen, fortæller Bodil Andersen. Hun har danset folkedans med sin mand i mere end 27 år. Ligesom for Per Nielsen er det sociale samvær med de andre dansere det vigtigste for Bodil og Kjeld Andersen. - Vi møder en masse dejlige mennesker, og vi får snakket en hel masse både, mens vi danser og bagefter, fortæller Bodil Andersen. Men der er en helt afgørende grund til, at Bodil og Kjeld Andersen ikke hygger sig i for eksempel en kortklub. Den grund står over i hjørnet og sætter tempoet. - Den glæde, der ligger i musikken spreder sig til hele kroppen, og tvinger nærmest benene til at danse. - Man kan ikke være i dårligt humør efter et par timers folkedans, siger hun og smiler ved tanken om de tre timer på dansegulvet, som venter denne søndag. Når solen skinner, og man kan nyde naturen på vej fra Klarup til Rebild, skal der ikke meget overtalelse til at komme af sted. Men sådan er det ikke altid. - Det kan godt være rigtig svært at komme af sted på en mørk vinteraften, erkender Kjeld Andersen, uden at det dog har holdt ham og Bodil fra at tage af sted. - For bagefter er det altid skønt og vi tager hjem med et smil på læben hver gang, siger Kjeld Andersen.