EMNER

Glæden ved genbrug

Ikke så meget for at være med på en af øjeblikkets helt store tendenser. Heller ikke fordi jeg ikke har råd til at købe nyt til hjemmet indimellem. Og slet ikke fordi, jeg har brug for sager af den slags, der har det med at samle støv. Årsagen er slet og ret, at fordi jeg samler på ting - nogen benævner det ragelse - frekventerer jeg ofte genbrugsbutikker i den ganske landsdel. Her findes en guldgrube af sjove og anvendelige brugsting og himstregimser, der kan anvendes udendørs og som smågaver til vennerne - som et silketørklæde til en 10’er, der med vask og strygning ligner 100 kr. Eller som en krystalvase til en 20’er, der har kostet mindst 300 kr. fra ny, og som godt nok har et navn på en hedengangen kro ridset i toppen. - Pyt med det, lød det imidlertid, da den gjorde gavn som værtindegave sammen med en buket sommerblomster. Eller den rustne vinreol af jern, der nu fungerer i haven som dekorativ klatrestativ for en klematis med smukke hvide blomster og fint passer sammen med orangebrune keramikplatter i lædersnor fra 70’erne - der glimter i solen fra sin plads på flagstangens sokkel. Lige nu er tiden til glasvaser, som kan fyldes med billige løgblomster og forår. Om det er Røde Kors, Frelsens Hær eller Folkekirkens Nødhjælp har de alle sammen små og store, pæne og grimme vaser for en slik. Og selvom jeg har skabet fuld af dem til langstilkede roser, vintergækker og tulipaner, kan jeg ikke lade dem stå. Heller ikke selvom jeg ved nærmere eftertanke nok har lige i overkanten. Måske er det på tide at forære et par stykker væk. Til en ven sammen med en buket påskeliljer? Eller tilbage til genbrugsbutikken, så andre kan få glæde af dem, og jeg kan få plads til nye?