Glæden ved kunsten

Kunstneren Henrik Have inspireres af kendt komponist

Der er gang i den på Det Grafiske Værksted i Nørregade i Hjørring. I det mere end 30 år gamle værksted arbejder maleren Henrik Have. Musikken lyder himmelhøjt, stemningen er god, og der er blus på den første fjerdedel af dagens ration på 40 Scotsman. Henrik Have har flittigt besøgt værkstedet siden 16. oktober 1992. Datoen er han sikker på, for den står skrevet på væggen til højre for indgangsdøren i værkstedet. På den afskallede væg udenom dartskiven har Henrik Have siden den dag ført ”vejrdagbog”. Han blev rasende, da en kvindelig svensk kunstner i april 1999 havde misforstået det og havde troet, at alle skulle skrive om vejret. Hun skrev, at den dag var det ”Soligt og Kyligt”, men det blev straks suppleret af Henrik Haves: ”Jeg hader folk, der går mig i vejret”. Henrik Have har siden den efterårsdag i 1992 jævnligt besøgt værkstedet i Hjørring. Denne gang kom han ind ad døren med 62 træplader af en slags mahogni. De skal anvendes til at skabe tyve træsnit, som alle er inspireret af musikken, som spilles: Per Nørgårds. - Det hænger sammen med, at jeg netop har malet et portræt af komponisten Per Nørgård. Jeg følte, jeg var kommet sådan ind under huden af ham, at jeg proklamerede, at jeg ville lave en serie træsnit, forklarer Henrik Have. Han fortæller, at det er et meget belastende arbejde at male et portræt: - Det er simpelthen en nedtur til Helvede. Det tog mig halvandet år at male Per Nørgård, og jeg måtte i psykoanalyse og alting. Portrættet af Per Nørgård var bestilt af Fredensborg Slot. Henrik Have har også i 1994 malet dronning Margrethe og i begge tilfælde har arbejdsmetoden været den samme, nemlig en gennemfotografering af personen. - 200 fotografier har dannet udgangspunkt for portrættet af Per Nørgård. Der jo ingen, der har tid til at sidde model nu om dage, forklarer Henrik Have. Hvert enkelt af de tyve tryk måler 56 x 76 cm. - Jeg tror ikke, der har været noget så stor siden Arne L. Hansen trykte sin mappe ”24 timer”, siger trykker Hans Henrik Østergaard Pedersen, kaldet Thiesen. Han leder Det Grafiske Værksted og er den, der skal stå til rådighed og blande de rette farver og sørge for den korrekte trykning. Og der er fart på. Henrik Have har sin egen måde at arbejde på, og den er yderst krævende: - Jeg arbejder lige på og hårdt. Jeg laver ingen skitser og ingenting på forhånd, og jeg foragter de kunstnere, der laver prøver og skitser. For mig handler det om at have pladen i hånden, mærke vægten og så få noget på papiret. Jeg ved ikke, hvordan de andre arbejder, men for mig forekommer det at være flueknepperi. Svend Wiig Hansen har skrevet på væggen her i værkstedet: Nusseri forbudt. Det er det nemlig. Man skal lave det i ét hug. Alt det dårlige kunst, der findes, er for meget forberedt, og så kører det i grøften. Henrik Have spænder en træplade fast i trykmaskinen, og der bliver den liggende under hele processen. Motivet fræses frem ved at fjerne lag efter lag. - Jeg tror kun én anden kunstner har brugt denne metode med at arbejde direkte på træpladen - det var Picasso. Per Nørgårds musik ”A Drummers Tale” dunker ud i værkstedet, og ind imellem følger maleren rytmen: - Jeg laver et rum med musikken. Musik har lige siden min barndom været som stoffer for mig, og det betyder meget. Operaen ”Gilgamesh” af Per Nørgård er et andet stykke musik, der nu får billeder på sig. På et træsnit på Gil, på et andet ga og på et tredje mesh. På et tryk står der pludselig Anne Marie. - Det var en pige, der blev elev på Egmonthøjskolen, hvor jeg underviste. Hun var virkelig en Gilgamesh. Hun var stærkt handicappet og fra et indremissionsk hjem. Jeg opdagede, at hendes forældre stjal hendes invalidepension til deres landbrug. Det var forfærdeligt, mindes Henrik Have. Det er ikke noget lilleput-projekt de to i værkstedet arbejder med, men et kunstprojekt til mere end to mio. kr. De tyve tryk sælges kun samlet og hvert sæt koster 120.000 kr. - Det er mange penge, men det er de nødt til at koste, forklarer Henrik Have. Han foreslår, at folk slår sig sammen, så det bliver mere overkommeligt. Og så knokler han ellers videre med sine træsnit.