EMNER

Glæden ved nydelsen

Elisabeth Frederiksen skifter karriere fra dystre skæbner til den rene æstetik

- Man kan lige så godt dele sit liv op, det behøver ikke være samme slags dagligliv hele tiden, mener Elisabeth Frederiksen, der nu vier sit liv til finsk design efter 30 års arbejde med flygtninge. Forrest hænger tøj tegnet af unge Samu-Jussi Koski, der lige nu er den mest populære af de nye designere.FOTO: MICHAEL BYGBALLE

- Man kan lige så godt dele sit liv op, det behøver ikke være samme slags dagligliv hele tiden, mener Elisabeth Frederiksen, der nu vier sit liv til finsk design efter 30 års arbejde med flygtninge. Forrest hænger tøj tegnet af unge Samu-Jussi Koski, der lige nu er den mest populære af de nye designere.FOTO: MICHAEL BYGBALLE

Den hvide på butikkens vægge, gulv og loft er så kridtet hvid, at man næsten føler sig renset for alt ondt og uvedkommende, når man træder ind. Om man bryder sig om stilen eller ej, så bombarderes man herinde med tøj, ting og sager i så stærke, klare farver, at sindet straks sættes fri og smilet træder frem, uanset vejr, vind og sure arbejdskolleger. - Det er tosset, ikke? Man bliver bare så glad, storsmiler Elisabeth Frederiksen, 56 år og nybagt butiksejer. Fra at have arbejdet med flygtninge hele sit liv, vendte hun pludselig smilet den anden vej og åbnede i sidste uge den første Marimekko-butik i Danmark nogensinde. Det verdensberømte designerfirma oplever i øjeblikket sin anden storhedstid efter 1970¿erne, hvor de store blomsterprint, stribede trøjer og den stramme stil var det smarteste i alle de smarteste kredse. Tøjet, tingene, metervarerne med mere forhandles hos flere af de toneangivende forretninger verden over, men kun få steder findes solobutikker, såkaldte ¿concept stores¿. I hjemlandet Finland findes 24, i Stockholm og Frankfurt en enkelt. Og nu altså også en i Aalborg. Kroget vej til butik - Jeg har arbejdet humanitært hele mit liv, undervist flygtninge, været tæt på barske skæbner. Jeg ved ikke om, jeg kan slippe det, men det skulle prøves, og det skulle være nu, fortæller Elisabeth Frederiksen, der ikke just har ladet livet gå den lige vej hen til butiksejer i toppen af nordisk design. Hun er universitetsuddannet i Århus i lærde fag som kristendom og dansk, men lagde fremmedsprogspædagogik oveni og har siden slutningen af 1970¿erne undervist flygtninge. Hun har drevet sprogcentre i Århus og Aalborg og haft hele sit liv, endda sit ægteskab, centreret om andres skæbner. Hendes mand, Steen Frederiksen, 53 år, arbejder i Internationalt Røde Kors, lige nu som repræsentant i Liberia. - Når man arbejder som os, giver man meget af sig selv. Man får også meget tilbage, men det kan være hårdt at blive ved at give. Det skal ikke lyde negativt, endelig ikke, men nu vil jeg prøve at give noget andet til mig selv - og til andre. Noget glæde, uddyber Elisabeth Frederiksen. At være tæt på andres barske liv tærer på sindet, og for hende har skønne sager altid været den rene balsam for sjælen. - Lige meget, hvor jeg var, skulle jeg altid ind og være i nærheden af Marimekkos ting, hvis de var der. Det har altid været sådan. Den der renhed og de klare farver ... Jeg elsker det. Kontrasten gav balance i hendes urolige liv, omend kun i det små. Indretningen, tøjet, små glæder i en hverdag, der ofte satte andre tanker i gang. Men da hendes far, urmager Erik Regner Hansen, døde og efterlod enebarnet en arv, dukkede drømmen om et andet liv op igen. Og da hendes mor nu boede alene i Aalborg, blev det fødebyen, hun vendte tilbage til. - Man kan lige så godt dele sit liv op, det behøver ikke være samme slags dagligliv hele tiden, siger hun, der ikke anede, hvilket hastigt forløb, hun satte gang i, da hun i foråret ringede til den danske agent for Marimekko, Bettina Jørgensen, for at høre, om hun kunne få lov at sælge Marimekko i en butik, hun havde tænkt sig at åbne. - Hun var så dedikeret, at jeg næsten med det samme spurgte hende, om hun ikke hellere ville åbne en butik kun med vores varer, husker Bettina Jørgensen. Butik i ekspresfart Kærligheden til de klare farver og former fik Elisabeth Frederiksen til at sige ja og kaste sig ud i en skrap og hurtig uddannelse i finske forretningsformer. Et besøg i Helsinki i juni beseglede hendes nye forhold, og allerede fire måneder efter står butikken klar. - Elisabeth ringede lige præcis, som vi havde besluttet at åbne flere ¿concept stores¿, fordi de ganske enkelt får flere til at købe end når vi har afdelinger i stormagasiner eller forhandles sammen med en masse andre firmaer, fortæller Marimekkos eksportchef, Ursula Ilmes, der i næste måned åbner en i Vancouver, Canada. Tilfældet var med Frederiksen fra Aalborg, det samme er tiden. Marimekko kommer mere og mere på mode i øjeblikket, og fanger både dem på hendes alder, der har haft det før og de unge, der vil leve med glade farver i en stresset tid. - Marimekko er så specielt, det er svært at blande med andet. Farverne er så stærke og klare. De gør godt. Det har vi brug for, mener Elisabeth Frederiksen, der dog regner med at søge tilbage til gammelkendte græsgange nogle timer om ugen, når ¿butikken kører godt.¿ - Jeg vil gerne arbejde humanitært igen, men på frivillig basis. Jeg tror, det er godt for sjælen at arbejde uden at få løn for det.