Glatte smil og sminkede regnskaber

Opera kan mere end afspejle svundne tider. Beviset er forestillingen "I-K-O-N" på Det Kongelige Teater, der udspiller sig dér, hvor nutidens dramaer leves: I erhvervslivet

Litteratur 25. marts 2003 07:00

Nokia, Novo, Nordea, Nike, Texacooo. Jakkesættene og deres kvindelige kloner giver den hele armen, og det er mildest talt et chok. Ét er opera om fortiden. De store dramaer, myterne, lidenskaben. Krinoliner, kalvekrøs og fangekor. Men når operasangerne pludselig trækker i moderne tøj og drikker Coca-Cola og synger ord som "deodorant", "regnskab" og "lort" og det, der er både værre og frækkere, så er det altså noget andet. Det er nutiden, lige udenfor, der vil have fat i dig, som du sidder og halvsmelter i Det Kongelige bløde plysmørke. Du er MED i den opera. Det er dig og ikke et publikum fra 1700-tallet, de synger om - og til. Det gør indtryk, og det er også lige præcis meningen, siger 38-årige Sanne Bjerg, der er forfatteren bag Det Kongelige Teaters nye danske opera, "I-K-O-N", der er komponeret af John Frandsen og handler om erhvervslivet. - Operamaskinen er noget af det dyreste, så jeg ville være sikker på, at det, jeg skrev, havde noget med publikum at gøre. At det greb dem, som virkeligheden kan gribe én mere end en Wagner-verden, hvor man tænker: "Ih, hvor har de store følelser, dem deroppe. Men det har ikke noget med os at gøre. Vi sidder bare her med vores usle liv. - Jeg syntes, det kunne være sjovt at lave nogle nye links. Der er nemlig masser af følelser og lidenskab i vores ganske almindelige, prosaiske verden. Rent teater Sanne Bjerg ved, hvad hun taler om. Via sin mand, der en overgang havde egen virksomhed, fik hun et indblik i en del af Danmark, hun ikke tidligere havde kendt. - Selv i en lille virksomhed er der store lidenskaber på spil. Folk har en drøm, som de gerne vil realisere, og det giver indimellem kæmpe konflikter om for eksempel rettigheder og den slags. Jeg hørte også om kontraktforhandlinger, hvor jeg tænkte "Det er jo ren teater!" Da hun fandt ud af, at mange operagængere faktisk ER ansatte i større virksomheder, hvoraf nogle sponsorerer Det Kongelige Teater, var hun derfor ikke i tvivl - dramaet på scenen skulle handle om en stor, moderne virksomhed, hvor medarbejderne giver krop og sjæl til det fælles projekt: At blive endnu større. - Da jeg begyndte at skrive operaen i slutningen af 90'erne, var der kommet en bog om management, der hedder "Corporate Religion". Her var budskabet, at enhver virksomhed bør være som en religion. Direktøren skal være guru, og "brandet" skal have en vision, som de ansatte er missionærer for. Kunderne skal så også føle, det er deres trosretning. Bogen var meget populær. - Samtidig var Thorsen og Trads på skærmen hele tiden, og jeg var meget optaget både af dem og af vores fascination af dem, siger Sanne Bjerg. Sminket regnskab Operavirksomheden "I-K-O-N" starter som en ærværdig tekstilfabrik i Ikast. Da vi møder den, er den vokset og videreføres af stifterens svigersøn, den altid lystige Alex Bloch. Alex er karismatisk og forførende og udnytter dem, der tror, de er hans venner. Som han siger til konen: "Venner er noget, man har, når man ikke har råd til andet." En af dem er den lyse, ranglede Peter Panikowski, som er revisor i "I-K-O-N". Han har noget, som Alex ikke lider af, nemlig samvittighed, og den plager ham, for regnskaberne er stærkt sminkede. Men det opdager bestyrelsen ikke, for dens medlemmer går mere op i golf og rejser på Indlandsisen end i tørre tal og ansvarlighed. Alex har store planer. Han vil bygge temaparker, hvor folk skal hjælpes til at realisere deres drømme og blive ikoner, som andre kan tilbede, og han har krogen i en udenlandsk investor, der skal skyde penge i projektet. Hvis bare Peter kan holde mund. Som Alex indtrængende siger til ham: "Det er da for dumt at springe fra ved 18. hul." - Forbrydelserne i "I-K-O-N" er magtforbrydelser, og det, jeg gerne vil spørge om, er, hvad der sker med mennesker, som vi tillader at blive så store som Alex Bloch. Hvor fører fascinationen af ikoner os hen? Drømmefabrik Ifølge Sanne Bjerg kan en stor virksomhed i dag ikke nøjes med at sælge en vare. - Det er nødt til også at være en drøm. Og når man begynder at sælge drømme, er det måske lettere at miste overblikket over hvad, der er virkelighed. I tilfældet "I-K-O-N" bliver drømmefabrikken til et blodigt mareridt. Præcis som uden for teatret, hvor både Thorsen-sagen og store erhvervsskandaler som Enron i USA har ført til en brat stopper for mange menneskers betagelse af erhvervsmogulerne, der sjovt nok ofte er de eneste i redningsbådene, når selskabet går ned. Men operaen handler ikke kun om lederne. Den er også om os andre, som hjælper ikonerne på vej - og som selv drømmer om at blive kendte. Og som for eksempel stiller op til reality-shows som "Robinson" og "Stjerne for en Aften". - Der er noget sygt og farligt ved det, fordi det er en illusion. "I-K-O-N"s slogan i forestillingen er: "Be unique" (Vær unik, red.), og det er fordi, individualismen i samfundet er så massiv og føles stærkere og stærkere. Individualisme er at være unik, og hvis man kan sælge det som produkt, så er det jo fantastisk. At være sig selv. Det er varen i dag. Men kan man også blive et billede? Det prøver medierne at narre os til at tro. Men hvis vi alle sammen er billeder, hvem er det så, der skal kigge på os? Store maskiner "I-K-O-N" er ikke Sanne Bjergs første opera, men den største. Siden hun debuterede i 1987 med romanen "Papaya-passionen" og kom på Forfatterskole, har hun stort set levet af at skrive operaer på bestilling til flere af landets scener. Men en opera til Det Kongelige - det er sjældent. - Det er fedt, når man har et fag og så får lov at have de største maskiner. Jeg hugger nogle gange i sten og tanken om at stå med en rigtig, rigtig stor maskine til at hugge i rigtig, rigtig store stenblokke, det er lidt det samme, forklarer Sanne Bjerg fornøjet. Hun har altid småskrevet og siden gymnasiet på fuld tid. De første år dog på bistandshjælp, for det kunne man godt i 80'erne, som hun siger. Ved siden af operaerne er det blandt andet blevet til en del halve romaner! Én af dem er hun i gang med at skrive på nu. - Der sker som regel det, at jeg skriver en halv roman eller laver et "koncept" - en idé. Men undervejs bliver jeg frustreret over, at idéen er for lille. At der ikke er plads til alt det, jeg gerne vil fortælle. Det tager så lang tid at skrive en roman, at der når at komme ufatteligt mange ting gennem hovedet, når man arbejder med den. Også "I-K-O-N", der blev til i 1999, er blevet overhalet af virkeligheden. Alex Bloch får i operaen sin sekretær til at makulere de sande regnskaber, og i 1999 sagde folk til forfatteren, at det var lidt søgt, og at publikum nok ikke ville forstå, hvad der skete. - Men nu, hvis der står en makulator på scenen, så er alle fuldstændig klar over, hvad det er for en historie, griner Sanne Bjerg. I-K-O-N. Urpremiere på Det Kongelige Teaters Gamle Scene. Spilles fra 15. marts til og med den 22. april. Komponist: John Frandsen. Librettist: Sanne Bjerg. Instruktion: Peter Langdal. Dirigent: Giordano Bellincampi. Medvirkende blandt andre Johan Reuter (Alex Bloch), Gert Henning-Jensen (Peter Panikowski), Anne Margrethe Dahl, Steen Byriel, Gisela Stille og Djina Mai-Mai, samt Det Kongelige Operakor og Det Kongelige Kapel. Læs mere om forestillingen på www.kgl-teater.dk.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...