Glee - pop-rock til øret og til øjet

Gymnasiet viser musikteater med amerikanske rødder

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

FREDERIKSHAVN:Amerikanerne elsker Glee. Og frederikshavnerne skal også nok komme til det. I hvert fald hvis de kommer til teaterkoncert med kor, solister, to bands og tre dansere på Frederikshavn Gymnasium torsdag aften. Glee er et gammelt ord, der betyder fryd eller glæde, men det også en amerikansk musicalserie. Med pop-rock hits fra firserne og frem. Men de lyder anderledes i Glee version. - Fordi man i Glee mixer kor-sounden helt frem i lydbilledet. Man kan simpelthen ikke stå stille eller lade være med at synge, siger lektor Birgit Munch, Frederikshavn Gymnasium. Amalie Thørholm, 3. m, Casper Brændstrup, 2. m og Lise Robenhagen, 1. g synger i gymnnasiekor og er med i den nye opsætning. De er begejstrede for Glee-sounden. - Den er utrolig genkendelig, sige Casper. - Jeg støder hele tiden på Glee-numre på You Tube og andre steder på nettet. Glee tv-serien er også landet på danske tv-kanaler. Først TV2. Senere på DRHD. Hverken Casper, Amalie eller Lise er dog faste seere. - Men det er sjovt at synge Glee, og det har været vildt godt at lave en forestilling, hvor vi bare synger og kun har musikken, siger Amalie. Hun og Casper har været med i tidligere musik-opsætninger på gymnasiet. Casper spillede i orkesteret ved opsætning af Aida, men henter nu erfaringer fra "den anden side" - i kor og som solosanger. - Processen frem mod opførelsen er vigtig, understreger Birgit Munch. Et tværgående projekt skaber nye kontakter. - Noget af det bedste har været fællesskabet ved at arbejde sammen på tværs af klasser, synes Lise, Hun kan godt lide, at det er koreografien, ikke replikker, som binder stykket sammen. Siden Glee tonede frem på de amerikanske tv-skærme er koraktiviteter over alt i USA blomstret op, fortæller Birgit Munch, der sammen med kollegaen Simon Hyldgaard står for de to koncerter på Frederikshavn Gymnasium. Først en intern torsdag formiddag og så en offentlig om aftenen med af 14 de fedeste hits fra serien Elever fra EUC Nord står for lys- og lydsætning.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.