Glem græde- koneriet

"Danmark er et godt land. Der er ting, vi alle ønsker at justere, men grundlæggende er det et dejligt land!" Nogenlunde sådan lød den første erklæring fra Erhard Jacobsen, da han i 1973 stiftede CD.

Det var provokerende tale. Glistrup og hans samfundsomvæltende holdninger var i vælten. Venstrefløjen kunne ikke få Danmark gjort til et "folkedemokrati" hurtigt nok. Dagligdagen var præget af småbrok. Og pludselig kom et nyt parti og sagde "Danmark er et godt land, lad os passe på det". Hvad er det, man gør ved Danmark i dag? Aviserne er fulde af artikler om hjemmehjælp, der svigter. Ældre på plejehjem, der skal leve af frysemad. Psykiatriske afdelinger, der skal lukkes. At vi ikke har råd til at få den bedste medicin på hospitalerne. At socialt udstødte kan gå for lud og koldt vand. Kom man fra udlandet og så på dette samfund, ville man tro, vi var Verdens fattiggård på fallittens rand. Sandheden er jo, at vi er ét af verdens rigeste lande. Vi har social stabilitet. Vi har en veluddannet befolkning. Vi har en god infrastruktur. Vi har ikke store naturkatastrofer. Vi har opbygget værdier i årtier, som vi kan bruge. Og så diskuterer vi kun, hvad vi skal spare væk. Tænk, hvis man i stedet for grædekoneriet sagde: "Vi skal i stedet målrettet arbejde for fortsat at have råd!". Så ville vi erstatte klynkeriet med noget, der også sikrede et ordentligt Danmark for vore børn og børnebørn. Vi skal lade være med at ideologiske skattelettelser, der flytter investeringer fra vore børns skolegang, videregående uddannelse og forskning over til private charterrejser. Vi skal have mod nok til at sige: "Jo, vi er nødt til at fastholde skatten på det nuværende niveau, hvis vi vil sikre samfundet fremover". I stedet for at kaste sig over efterlønnen eller andre ydelser, som jo ofte er fremtvunget af, at mennesker ikke føler sig velkomne på arbejdsmarkedet – skal vi investere i ny teknologi, forskning, produktudvikling. Vi skal – med færre mennesker i produktionen – producere flere varer og vi skal forædle dem, så vi får højere priser for dem. Lykkes den proces i de næste årtier – så har vi såmænd råd til velfærden. Men det kræver, vi tør. Det kræver, vi ikke graver os ned i pessimistiske dommedagsprofetier. Det kræver, vi alle hver dag siger: Hvad kan jeg så gøre i dag for at gøre Danmark stærkere og rigere. Det kræver, at journalister og aviser også tør fortælle de positive nyheder. Det kræver, at politikere ikke maner frygten frem for at få egen fordel. Det kræver, at vi står sammen i Danmark i stedet for at splitte os. Det kræver, at vi faktisk husker, at politik og økonomi ikke bare er noget abstrakt, men at vi husker: Det handler om mennesker. Peter Duetoft er 53 år, bor i Sindal og har været folketingsmedlem 1988-2001, valgt for Centrumdemokraterne. Landsformand for partiet i 1978-97 og igen fra 2004. I morgen skriver Maziar Etemadi, Aalborg, underviser i center for Filosofi og Videnskabsteori på Aalborg Universitet.