EMNER

Glem ikke ånden

Mit bud på årets julegave er at tænke på ham, som er julens midtpunkt. Det er dejligt med god mad, og i år bliver gaverne dyrere, men det tilfredsstiller ikke vores ånd. Vi mennesker består af ånd, sjæl og legeme. Vores ånd trænger i den grad til styrke. Så lad os bl.a. høre de gode, gamle julesalmer med indhold i, skrevet af mænd, som troede på det, de skrev om: Ingemann, Brorson, Grundtvig. Kim Larsens efterligning mangler ånd (synd for ham). I år får jeg én gave. Det er nok for mig. Ærligt talt har jeg mere glæde ved at give. Fattige mænd sidder og spiller ved Salling. Frelsens Hærs indsamlingsbøsser står rundt om i forretningerne. Som Jesus gav sig selv, så lad os give. Det er der stor åndsfylde i. Juleevangeliet står i Lukas 2., hvis du har lyst til at læse. Grethe Sørensen Fredrik Bajers Vej 46, Aalborg Øst