Glem ikke løftebrud

DF/EFTERLØN:Når du har læst de nordjyske nyheder fredag morgen 1. juli, og da du alligevel er tidligt oppe, kunne det måske være en idé at se Folketingskanalen. Her sender man nemlig allerede kl. 7,30 (det bliver også genudsendt) fra det åbne samråd i arbejdsmarkedsudvalget om tilbagetrækningsaftalen, som Venstre, Konservative, Radikale Venstre og DF lavede fredag 13. maj. Det, de selv samme partier påtænker, er at gennemføre ændringerne efter det forestående folketingsvalg. Jeg ønsker at sætte fokus på Dansk Folkepartis historiske løftebrud, hvor de har fortalt vidt og bredt, at de hverken ville skære i dagpenge eller efterlønnen. Nu har de gjort begge dele, og jeg vil da gerne medgive, at det er lykkedes dem at lægge et røgslør ud over konsekvenserne for flere 100.000 lønmodtagere ved at kræve grænsekontrollen genindført. Men jeg tror godt den danske lønmodtager kan finde ud af, at de to ting intet som helst har med hinanden at gøre. Dansk Folkeparti går simpelthen ind og afskaffer den fattige mands pensionsordning. Jeg har forud for samrådet stillet 10 spørgsmål til Beskæftigelsesministeren blandt andet om, hvor mange efterlønnere og kommende pensionister, der vil blive berørt af denne ordning og hvor mange, der blot vil komme på dagpenge, kontanthjælp, sygeløn eller pension samt hvor mange, der i det hele taget bliver efterladt uden nogen form for ydelse, fordi de har en gammel bil - eller en ægtefælle, der skal forsørge dem. Regeringen siger, at der vil opstå 77.000 ny job ved at afskaffe efterlønnen. Jeg har bedt ministeren om at give bare 10 eksempler på job, som opstår ved at afskaffe efterlønnen. Aftalepartierne siger, også at det er meget mere socialt retfærdigt at afskaffe efterlønnen og indføre noget de kalder seniorførtidspension i stedet. Nu er sagen blot den, at det eneste nye i den sag er, at borgeren kan få et hurtigere afslag. Jeg har derfor bedt ministeren give et eksempel på en, som er berettiget til den ny seniorførtidspension, som ellers ikke ville kunne få førtidspension. Det var det spørgsmål, Lars Løkke veg udenom på folkemødet på Bornholm. Når der forhåbentlig er svaret seriøst på disse spørgsmål, kommer der også en økonomisk regning til skatteborgerne for at afskaffe efterlønnen. For det første vil de betale blodpenge tilbage til dem, der er tilmeldt efterlønsordningen ved at lade dem beholde skatterabatten. Regeringen skønner, at 30 pct. ville tage imod tilbuddet, men jeg tror det er lavt sat, fordi de ny modregningsregler vil betyde, at ganske almindelige efterlønnere vil blive udsat for en massiv modregning. Med et slag på tasken kan det sagtens skønnes, at de skal udbetale op mod 40 milliarder kroner, som de ikke har og derfor skal lånefinansieres. Samtidig ville indtægterne falde med op imod 4 mia. kr., og hvis folk vælger at sætte pengene ind på en pensionsordning kan de får en ny skatterabat på mellem 5-10 mia. kr. og så skal der jo betales renter af de lånte penge samtidig med, at når efterlønsordningen ikke findes, vil der være lønmodtagere, der havner på en anden offentlig forsørgelse. Lægger man det hele sammen, vil der være en forværring af statens gæld i 2020 på langt mere end 60 mia. kr. Det ville være en fatal fejl at låne så mange penge for at afskaffe den lille mands pensionsordning. Jeg håber derfor, at rigtig mange er enige og vil stemme på S, SF eller ENL som har lovet ikke at forringe efterlønnen efter valget.