EMNER

Glem ikke rettigheder og værdier

Vi har netop fejret Grundlovsdag med taler og sang, næsten som når enhver anden af os har fødselsdag.

Hvis der blev lavet en rundspørge, ligesom mange medier gjorde i forbindelse med pinsen, så ville de fleste nok kunne svare, at vi med Grundlovsdag fejrer det danske riges grundlov. Det gode spørgsmål er, om det vil knibe lidt at forklare det nærmere indhold, ligesom det er tilfældet for mange med pinsen. Der er en tendens til, at det er blevet almindelig hverdag og en selvfølgelighed, det tillægges ikke den store opmærksomhed og værdi. Hvornår tænkte du sidst på, hvor meget du og dine venner benytter jer af de rettigheder vores Grundlov giver? Jeg kunne jo eksempelvis ikke forvente at skrive og få trykt mine indlæg uden redaktionel gennemskrivning, hvis det ikke var for grundloven og sikringen af ytringsfriheden. Det, at vi har et demokratisk samfund i Danmark, bygger jo på de bestemmelser, der står i Grundloven. Jeg vil ikke hævde, at vi har den bedste eller mest tidssvarende Grundlov, men vi har en Grundlov, som betyder noget, som gør en forskel i hver enkelt danskers liv og som respekteres af alle. Den er langt mere end en række paragraffer trykt på smukt papir. Det gør Grundloven til værdig fødselar. Tænk på, at der hver dag ude i den store verden er folk, der sætter livet på spil og endda mister livet, fordi de kæmper for at få rettigheder. Rettigheder, som vi herhjemme i lille Danmark tager for givet og måske ikke engang stopper op og fejrer Grundlovsdag. Jeg synes, det er vigtigt, at vi ikke glemmer at sætte pris på de rettigheder og de demokratiske værdier, vi dagligt nyder godt af. Hermed ikke sagt, at intet skal forandres eller kan gøres endnu bedre, for det kan det. Vores Grundlov har tjent os alle og demokratiet godt i mange år. Måske netop derfor skylder vi hinanden at overveje, om ikke det er på tide med en revision. En revision, der kan sikre, at Grundloven fortsat er vedkommende og respekteret om 50 år. Vi skal hele tiden arbejde på at sikre og udvikle demokratiet. Eftersom Grundloven sikrer vores demokrati, kræver demokratiet også en moderne Grundlov. Så længe Grundloven ikke står på et forståeligt dansk, så længe de grundlæggende rettigheder og pligter ikke er lige så tydelige som i de internationale konventioner, så længe kvinder og mænds ligestilling ikke er sikret, så længe folkekirken ikke har stor grad af selvstændighed i forhold til interne anliggender, så længe monarkiet spiller en større rolle end de politiske partier i formuleringerne, så længe er der plads til forbedring. I forhold til en debat om Grundloven er det også vigtigt at huske på, at Grundloven ikke kan klare det hele alene. Den danske forfatning handler om muligheder. Lige muligheder for at tage ansvar for eget liv og lige muligheder for at deltage og påvirke samfundet. Derfor er velfærdssamfundet en vigtig medspiller i forhold til at kunne bruge og anvende de grundlovssikrede rettigheder og muligheder. I dagens Danmark står vi stadig overfor udfordringer på denne front. Der er nemlig ikke i realiteten lige muligheder for alle. Danmark er stadig er delt land i forhold til sociale og økonomiske muligheder. Uligheden lever stadig i bedste velgående, der findes familier i Danmark der lever under den internationale fattigdomsgrænse, de samfundsskabte værdier kommer ikke alle til gode. For mig der er den klar parallel mellem sikringen af demokratiet og sikringen af velfærden. Mellem moderniseringen af Grundloven og udviklingen af demokratiet. Mellem mindskelse af ulighed, øget velfærd og et samfund hvor alle er aktive spillere. Vi har en rigtig god Grundlov, den skal bare gøres tidssvarende. Vi har et godt velfærdssamfund, men det er ikke godt nok, så længe velfærden ikke er til glæde for alle. Vi lever i et demokratisk samfund, men vi skal til stadighed arbejde for at bevare det og skabe større deltagelse. Men vigtigst af alt: vi skal huske på de goder og rettigheder vi har, uden at det skal få os til at hvile på laurbærrene. [ Inge Kjær Andersen er uddannet cand. scient. adm. fra Aalborg Universitet og arbejder som planlægger i den offentlige sektor. Medlem af Socialdemokraternes øverste organisatorisk led: Partistyrelsen og er formand for kulturudvalget og kirkepolitiks netværk. Er medlem af menighedsrådet ved Hans Egedes Kirke. Fritiden bruges desuden på cafebesøg, teateroplevelser, biografture og gymnastik. Den musikalske favorit er Poul Krebs, og bogreolen er fyldt med krimier og biografier.