Glem strid - kæmp sammen

Hvad sker der lige: Parti skælder ud på fagforeningerne, og fagforeningerne skælder ud på parti.

De har brudt. De skal skilles! Som tidligere tillidsrepræsentant for 1500 kommunale HK’ere, nuværende byrådspolitiker og folketingskandidat for Socialdemokraterne mener jeg, at vi har andet at få tiden til at gå med end at give hinanden skyld og bebrejdelser for den situation Danmark er i. Når jeg ser på den stigende opdeling i Danmark for øjeblikket, af rige, der får mere, og de, der ingenting har, får pisken, så synes jeg vi skal finde ind i et samarbejde, hvor vi løfter i flok! Der er brug for al den energi, vi kan finde, til at få ”skuden” til at sejle en anden vej. Lad os nu arbejde for, at alle får en mulighed for et godt og meningsfyldt liv. Lad os bekæmpe minimalstatssamfundet, hvor alting bliver privatiseret og kun de der har råd til at betale sig fra det, får kvalitetsydelser! Vi skal udvikle et samfund, hvor vi løfter kvaliteten og velfærden, så alle får del i den. Så kære partifæller og fagbevægelse – lad os kæmpe for det, der er vigtigt.