Glemmer du, så husker pedellerne

Posevis af glemt beklædning kombineret med salg af PC'ere, bøger og inventar på Sindal Skole

SINDAL:Der er ikke bare en vanter, trøjer eller idrætsdresset, som elever og lærere eller andre brugere af Sindal Skole har svedt ud i løbet af det seneste skoleår - et telt og en sovepose er såmænd også blandt høsten, men det er nu klunset, der fylder mest. - Vi har haft ni store, affaldssække med tøj, og det, som ikke bliver afhentet, ryger til en genbrugsbustik, siger Pren Trolle, der er pedel på Sindal skole. Sparer ved salg Onsdag og torsdag var der mulighed for at lede i tekstil-bunkerne, og skolens aula fungerede ikke bare som afdelingen for forsvundne sokker med mere - dagene var således kombineret med salg af gamle bøger fra skolebiblioteket, gammelt inventar samt PC'ere, der skulle skaffes af vejen. Og med hensyn til det elektroniske isenkram var der lagt op til et handslaw, som var givtigt for både køberen og skolen. For blot 150 kroner kunne man nemlig slæbe en computer, blandt andet med 64 mb ram og en vis mængde software, samt skærm med sig hjem - et mindre scoop, hvis man hovedsagligt skulle bruge den til at skrive på. Og samtidig gav handlen ikke bare en lille indtægt til skolen - den ligefrem forhindrede udgifter. - Hvis vi samler en palle med gamle computere, skal vi faktisk betale et par tusinde kroner for at komme af med den. Ligesom virksomhederne må vi jo ikke bare indlevere på genbrugspladserne, som private gør, påpeger Preben Trolle. 5. b oprustede Nu var det ganske vist meningen, at de to dage som resultat skulle rydde ud i gemmerne, og selv om det meget da også forsvandt, sørgede eleverne i 5. b dog for, at enkelte effekter blev på skolen, blot i nye lokaler. Klassen pungede således ud, så der kunne anskaffes et stereoanlæg og et rullebord til musikanlægget, som nok skal gøre lykke i klasselokalet. - Vi tjekker også lige den her højttaler, for vi har en derinde, der ikke virker, lød det endvidere fra en af klassens elever.