Glemt stegepande gav stor udrykning

Røgen fra den overophedede stegning udløste brandalarm i Brønderslev

Jens Hukiær
Arkivfoto: Nicolas Cho Meier
Ildebrand 17. december 2017 09:13 - Opdateret 17. december 2017 09:23

BRØNDERSLEV: En glemt stegepande på et komfur. Noget nær en klassiker, når brandalarmer udløses og fører til udrykninger for beredskabet i Nordjylland.

Sådan var det også natten til søndag kort før klokken 03.

Her blev der udløst en automatisk alarm i en halvandetplans ejendom på Risagergade i Brønderslev.

- Da vi kom frem, kunne vi se røgen, men vi kunne ikke komme i kontakt med nogen i ejendommen. Derfor måtte vi skaffe os adgang gennem en dør, og der fandt vi så en ejendommens mandlige beboer, der lå og sov ovenpå. Han havde heldigvis ikke taget skade, da branden ikke havde nået at udvikle sig, forklarer indsatsleder Torben Karstenskov, Nordjyllands Beredskab i Brønderslev Kommune.

- Det røg, der var i huset, var tydeligvis fra en glemt stegepande, der stod på komfuret, siger indsatslederen.

Da meldingen indløb om røg i et hus, rykkede beredskabet med alt fra stationen i Brønderslev, for som indsatslederen siger, så kan det jo være mange ting med sådan en alarm.

Beredskabet var hurtigt hjemme igen efter lidt udluftning i ejendommen på Risagergade.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...