EMNER

Glemte gryde på komfur

Køkkenet stod ikke til at redde, men huset blev reddet, da en 69-årig mand glemte en gryde på en tændt kogeplade i Oue.

Branden opstod ved 18.45-tiden fredag aften i en villa på Skolemarken i Oue ved Hadsund. Den 69-årige snakkede i telefon og havde tilsyneladende glemt alt om, at han sat aftensmaden over på komfuret i køkkenet. Han kunne pludselig lugte røg, men da havde ilden allerede fået fat i køkkenet. Manden slog alarm, og Falck rykkede ud. Brandfolkene fik hurtigt ilden under kontrol, og skaderne begrænsede sig til køkkenet.