EMNER

Glemte gryde på tændt komfur

En mand slap i morges med skrækken, da brandvæsenet forhindrede mandens hjem i at brænde ned.

Det var til et rækkehus på Højtoftevej i Thisted, at brandvæsenet i morges cirka 5.30 blev kaldt ud. Her havde ejeren glemt, at han havde en gryde på et tændt komfur, og der var derfor ved at gå ild i emhætten og ventilationsskakten, oplyser brandvæsenets indsatsleder Søren Funder. - Vi bliver tilkaldt af naboen, som våger ved et højt brag, som sandsynligvis har været en form for sprayfalske ved komfuret, og hun ser, at det står røg ud fra nabohuset, fortæller Søren Funder. Husets ejer var faldet i søvn, og det var først, da både politi og brandvæsen havde banket på i noget tid, at manden vågnede og åbnede døren. Brandvæsenet gjorde herefter kort proces mod den brændende gryde. - Manden slap med skrækken, for havde der gået et kvarter mere, havde ilden spredt sig til resten af huset, fortæller Søren Funder. Skaderne løber nu kun op i røgskadet køkken.