Glemte sager lagt frem i hal

I den kommende uge bliver der hver dag lejlighed til at finde glemte sager i Østervrå Idræts- og Kulturcenter. Glemt sportstøj og andet er nemlig fremlagt i hallen til eftersyn i hallens åbningstid. På besøg i kongrescenter Østervrå Pensionistforening drager på torsdag eftermiddag på udflugt til Aalborg. Deltagerne skal på rundvisning i Aalborg Kongres & Kultur Center, og eftermiddagskaffen vil blive nydt i centrets restaurant Papegøjehaven. Albæk Afslutning i ungdomsklub I morgen aften, mandag, er der sæsonafslutning i Albæk Junior- og Ungdomsklub. Medlemmerne mødes hos Peter Thomsen til bål, sang, hygge og snobrødsbagning, ligesom der serveres pølser. Bibelstudiekreds hos præstfrue Bibelstudiekredsen i Albæk samles på tirsdag aften hos præstefrue Esther Pedersen. Mødet holdes i Albæk Præstegård. Dybvad Lodsejere stifter nyt å-laug I morgen aften, mandag, er der indkaldt til stiftende møde om oprettelse af et å-laug for Voer Å. Til mødet indkaldes lodsejere, som har afvanding til Voer Å. De lodsejere, der har indkaldt til mødet, vil kort redegøre for baggrunden for ønsket om oprettelse af det nye å-laug. Samtidig vil konsulent Martin Andersen fra Landbo Nord være til stede. Mødet er indkaldt af bredejerne Heine Sørensen, Egeskov, Thorkild Larsen, Albertinesminde, Jakob Vilhjelmsen, Rykind, Peter Thomsen, Østmark, og Erik Seidenfaden, Ormholt. Voerså Skoleskib klar med fisketure Skoleskibet Svanen af Voerså er klar til igen at sejle ud med personer, der har lyst til at komme på havfiskeri med stang. Aftaler om tid og sted kan træffes med formanden for foreningen Svanens Venner, Anders Kolind. Volstrup Menighedsråd byder på pølsebord Ved gudstjenesten i dag, søndag, i Volstrup Kirke vil 100-året for oprettelsen af menighedsrådene blive mindet. Efter gudstjenesten inviterer menighedsrådet i den anledning kirkegængerne til pølsebord i Spejderhuset, der ligger tæt ved kirken. Der vil efter sammenkomsten i Spejderhuset blive sørget for hjemtransport til de, der benytter kirkebilen. I øvrigt er alle velkommen til arrangementet. Sæby Damefrisør åbner ny afdeling Damefrisør Lene Christensen, der driver Salon Hårmix i Voerså, har besluttet også at åbne en salon i Sæby. Den indrettes i lokaler i ejendommen Vestergade 7 og åbner den 4. juni. Sangaften i missionshus I Sæby Missionshus afvikels der på onsdag en særlig sangaften. Den vil blive ledet af pensioneret kordegn Arne Arentsen. I forbindelse med arrangementet bliver der kaffebord. Hvorfor ringer kirkeklokkerne? På fredag afvikles i Sæby Missionshus arangementet Ældres Eftermiddag. Sognepræst Leo Toftgaard vil tale om emnet "Hvorfor ringer kirkeklokkerne?". Desuden skal deltagerne høre H. C. Andersens eventyr "Klokkerne".