EMNER

Glid ikke i olien

Meget tyder på, at staten snart sælger 49 procent af aktierne i statens olie- og naturgasselskab DONG.

Umiddelbart er dette en tvivlsom ide, idet staten med et salg af halvdelen af DONG giver afkald på halvdelen af de fremtidige indtægter fra licenserne på olie- og gasudvindingen i Nordsøen. Når det måske alligevel kan være nødvendigt at sælge aktieposten, så er det fordi VKO allerede for et år siden var 50 milliarder kroner bagud med at betale afpå ØMU-gælden. Gælden skal betales tilbage, for hvis det ikke lykkes, så kommer vores børn til at hænge på regningen. 50 mia. kr. svarer til over 40.000 kr.for hvert barn under 18 år. Med udsigten til en astronomisk engangsindtægt på salget af DONG har VKO fåeten enestående chance for at indhente noget af det forsømte. Jeg håber inderligt muligheden gribes og 100 procent af indtægterne ved salget af DONG bruges på at nedbringe gælden. Regnskabet giver i øvrigt kun et plus på bundlinien, hvis man forudsætter, at de sparede renteudgifter er større end de mistede olieindtægter. Hvis indtægterne i stedet for nedbringelse af gælden, klattes væk på valgflæsk og prestige, så vil regeringen ikke blot efterladt en kæmpe renteudgift til de næste generationer på grund af den store gæld. Den vil oven i købet have berøvet fremtidige generationer en solid indtægt, og så kan man for alvor tale om, at VKO gled i olien.