Glimrende premiere for BI
Klubben hentede fire point i JS 2 i påskens to kampe

Lukas Rask scorede for BI i premieren i JS 2 mod Skals og sørgede dermed for et enkelt point. Det blev fulgt op med en sejr 2. påskedag i Aarhus. Foto: Henrik Bo
Galleri - Tryk og se alle billederne.
VENDSYSSEL:For Brønderslev Idrætsforening indbragte påskens to kampe fire point, og dermed fik holdet en rigtig god start på den nye sæson.
- Først spillede vi 1-1 på en dårlig hjemmebane mod Skals, hvor vi i strid modvind kom foran ved Lukas Rask, fortæller BI-træner Kim Nielsen.
Også 2. påskedag var BI på en rigtig elendig bane ude mod DLG 2000, Aarhus, og her lykkedes det for BI at vinde 2-0 efter 0-0 ved pausen.
I kampens sidste 25 minutter slog Lennart Pedersen og Michael Glad til for BI, der på lørdag spiller på hjemmebane mod Viborg Sdrm.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.