EMNER

Gløder antændte villa

AALBORG:En ældre kvinde på Drastrup Hedevej sydøst for Aalborg tog i går fejl af en plasticspand og den sædvanlige zinkspand, da hun tømte sin brændeovn for aske. Bagefter satte hun spanden udenfor op ad husets trævæg, hvor gløderne kort efter fik fat. Kvinden slog selv alarm, og da Beredskabscenter Aalborg nåede frem, havde ilden også bredt sig til tagkonstruktionen. Ifølge beredskabsmester René Jensen måtte brandfolkene pille fem-otte kvadratmeter tag af for at stoppe flammerne. Kvinden selv og hendes hund slap uskadt.-junk