GN opjusterer efter flot fjerde kvartal i 2014

Efter et skuffende tredje kvartal peger fjerde kvartal igen i den rigtige retning for GN Store Nord.

18. februar 2015 07:55

Takket være et flot regnskab for fjerde kvartal 2014 lykkedes det lige præcis for GN Store Nord at indfri sin ambitiøse målsætning for året.

Det samlede resultat før skat for hele året endte med at blive 1,116 milliarder kroner, hvilket lige præcis ramte inden for skiven og udmeldingen om, at man mindst ville lave et overskud på 1,11 milliarder i 2014.

Omsætningen voksede med ni procent, og her tegnede GN Netcom-divisionen sig for den største fremgang med 11 procent.

Opmuntret af de gode resultater sidste år har selskabet endda opjusteret sine forventninger til fremtiden.

Ikke blot til resultaterne for i år, hvor man forventer en samlet vækst på otte procent, men også til 2016.

Et af midlerne til at nå målet bliver en ny serie høreapparater, der kan kommunikere med en Iphone.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...