Go home High School Musical!

Den 20-årige Janus Dissing Rathke spiller lommetyven Zack i den danske ungdomsfilm Bora Bora. Han gennembrudsfilm var Drømmen af Niels Arden Oplev. Foto: Nimbus Film
Tyverier 1. september 2011 06:00

Indrømmet, så var det ikke ordene "mega nice", der faldt mig ind efter at have set den danske ungdomsfilm "Bora Bora". Jeg tror mere, at det var noget i retning af "det da var ligegodt satans!." Ingen af sætningerne just poesi, og jeg er sikker på, at meget vil blive sagt om "Bora Bora" i den kommende tid og på mange måder. Uanset ordvalg, så bliver det svært at blive uenige om, at "Bora Bora" har ryddet dansegulvet i sin genre og dermed sender dansk ungdomsfilm flere runder foran selv de bedste amerikanske produktioner. Historien er ikke så svær: Mia på femten år går i 10. klasse og er træt af skole og hverdagen med en stresset alene-karriere-mor. Når skole og hjemmeliv bliver for meget, løber Mia, som om fanden var efter hende. En dag løber hun hjemmefra og støder ind i den jævnaldrende lommetyv Zack, da hun står foran et rejsebureau på Strøget, der lover, at drømme bliver til virkelighed på "Bora Bora". Zack imponeres over Mias løbeevner og ser en jobmulighed for hende i det moderne Robin Hood slæng, han selv er en del af, og som består af unge hjemløse, der stjæler i en højere sags tjeneste - til et hus til dem selv. Samtidigt har en løbetræner også fået øje på Mias usædvanligt hurtige fødder, og nu står valget for Mia mellem den spændende og tilsyneladende frie tilværelse som besætter og tyv og en hverdag med gymnasium og muligheden for at udnytte sit kæmpetalent på en konstruktiv måde i en professionelløbeklub. Men inden valget bliver uundgåeligt, så er filmen Bora Bora en lang vellykket blanding af romantik, action, tænksomhed, humor og hold fast ... sang! Med et mildt sagt personligt anstrengt forhold til Disneys uudholdelige kommercielle dansefilm, High School Musical, var det ikke uden en vis frygt og bæven, at denne anmelder slog bagen i biografsædet og lod filmen rulle. Stram forblev masken, da filmen gik lige på og hårdt med at filmens hovedperson Mia, spillet af Sarah-Sofie Boussnina, skrålede af fuld hals, men så skete der noget. Snorene løsnede sig i mørket og overrasket måtte jeg se og lytte for sang og musik lød faktisk rigtigt godt. Og set i klogskabens baglys, så er sang en rigtig god og hurtig måde, at få løst den sædvanlige og pinefulde dansk-familie-morgen-scene på, hvor mor er stresset og teenager er sur. Musicalgenren står nyfødt for denne anmelders vedkommende, når altså musikken, som i filmen "Bora Bora", er vellyd og man faktisk kan høre, hvad der bliver sunget. Ud over god lyd, popsangens hurtige fortællemåde, så er sang og musik på film også en udmærket måde at komme ind i hovedet på films personer på. Så musical skal fra i dag af ikke hånes, og det samme gælder ungdomsfilm, i hvert fald ikke før de er set. Begge genrer har med "Bora Bora" fået oprejsning ikke mindst på grund af de tre hovedrollepersoner i filmen: Mia, spillet af den 20-årige Sarah-Sofie Boussnina, og kendt fra tv-serien "Lærkevej", Zack, spillet af den 20-årige Janus Dissing Rathke, kendt fra "Drømmen" af Niels Arden Oplev og Silje, spillet af 23-årige Mette Gregersen, kendt fra "Familien Gregersen". Alle tre spiller de troværdigt, med nerve og en stemmeføring, der ikke lyder som et julespil ved et egnsteater. Med andre ord, så går historie, billeder, skuespil og musik op i en højere enhed i "Bora Bora". Det lyder som en seksstjernet oplevelse, men når det "kun" bliver til fem stjerner, og jeg skal sige det kort og uden at afsløre detaljer, så må jeg indrømme, at slutningen desværre er alt for glat og let i forhold til en film, der ellers har så meget kant. Katja Christensen katja.christensen@nordjyske.dk "Bora Bora" Danmark; 2011 Instr.: Hans Fabian Wullenweber 1 time og 16 minutter. Tilladt alle. Danmarkspremiere,

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...