Go" idé

12. august 2007 06:00

?Hjælp - min kone er tosset! Vi har haft en bioklipper af mærket Ginge, men motoren, en Tectum, har aldrig været god, så da sæsonen kom, skulle vi have en ny og købte en Park (Texas) bioklipper, med B+S motor. MEN nu laver den strimler af græs, og det gjorde den gamle ikke. Hvad er der galt? Umiddelbart er der ingen forskel at se, bortset fra at den nye har mulighed for at blive ændret til sideudkast. Hjælp mig med at få min kone gjort rolig igen. Knud Sand-Andersen !Hej Knud - det er jo en dybt alvorlig situation. Her må alle gode kræfter træde til, så det ikke ender i familieterapi og tænders gnidsel. Jeg må på det kraftigste opfordre læsere med empatiske evner og hjertet på rette sted - samt muligvis en smule forstand på plæneklipning - til at række en hjælpende og forklarende hånd: Hvorfor laver Knuds texanske bioklipper disse (for hans kone) sindsoprivende striber og hvad gør han ved det? Vi ved det ikke - som de siger i fjernsynet, når de på seernes regning har fløjet det halve af jorden rundt for at lede efter en forsvundet dansker uden at finde ham - men på søndag har vi med garanti indtil flere gode forklaringer på, hvordan man undgår striber. Kjeld Bjerre Ps: Du skriver, at “den nye har mulighed for at blive ændret til sideudkast” - måske skulle du prøve det?

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...