Hospitaler

God behandling

Når man som jeg er 78 år, og aldrig har været indlagt på et sygehus, og derfor primært kun har hørt om vores sygehusvæsen gennem pressen, og ofte med kritisk omtale, så føler jeg en trang til at bidrage med en særdeles positiv oplevelse ved indlæggelse på Aalborg Sygehus, neurokirugisk afdeling - hoved og hjertecenter.

Efter et fald på et isglat fortov, hvor jeg pådrog mig et meget voldsomt slag i baghoved, der medførte en blødning under hjernehinden, og dertil en akut indlæggelse og operation. Modtagelsen på afdelingen var særdeles behagelig og venlig, ligesom lægens besøg på stuen, for at fortælle om den forestående operation - virkede meget beroligende og tillidsvækkende. Det var naturligvis også yderst tilfredsstillende, at operation forløb godt, og med et positivt resultat til følge. En særlig tak til læge Søren Cortnum, og sygeplejerskerne Karina Kjeldsen og Maria Lund, samt det øvrige personale på afdeling K.

Forsiden