God beslutning af skære ned i AaB

Et stort flertal af brugerne på nordjyske.dk er enige med AaB´s ledelse i, at det er fornuftigt at skære ishockey og college væk.

Det var fornuftigt, da Aab-koncernen onsdag meldte ud, at AaB College skal lukkes i sin nuværende form, og at AaB vil forsøge at afhænde ishockey til andre. Det mener et stort flertal af brugerne på nordjyske.dk. som har deltaget i en afstemning i de seneste to dage. Brugerne blev stillet følgende spørgsmål: "AaB skærer ind til benet og lukker AaB Ishockey og AaB College. Er det en god beslutning, at klubben nu udelukkende kan fokusere på fodbold?" Stort ja-flertal 1400 brugere havde stemt kl. 10.40 torsdag, og hele 72 procent svarere "JA" til spørgsmålet om, hvorvidt AaB har taget den rigtige beslutning om udelukkende at fokusere på fodbold. 22 procent er uenige i beslutningen, mens 6 procent svarer "ved ikke". Dermed lægger flertallet af brugerne sig tæt op af sportsøkonom Jesper Jørgensens betragtningen. Han slår fast, at AaB bør koncentrere sig om fodbold, fordi det flere steder har vist sig, at fodboldklubber ikke har kunnet skaffe ekstra indtægter ved at satse på nye forretningsområder. Fodboldklubber har været ivrige efter at udvide, men de har ikke nødvendigvis haft de nødvendige kompetencer til at bevæge sig ind på nye områder.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.