God brug for hende hjemme

Tina Munk Andersen: Faktisk passer ledigheden 33-årige Tina Munk Andersen udmærket lige i øjeblikket. Hendes mand var udsat for en ulykke sidste år og er stadig ikke ovre eftervirkningerne, så det giver mere ro på i hjemmet, at mor nu er hjemme hele tiden. - Jeg er også på lønningslisten hos Thinggaard et par måneder endnu, så jeg har tid til at få styr på nogle ting og tænke over, hvad jeg vil. - Jeg synes heller ikke, at jeg kan give mig 100 procent i et nyt job lige nu, og så vil det heller ikke være rimeligt at søge. Men det kommer naturligvis. Tina Munk Andersen, som hos Thinggaard arbejdede med salg og logistik, fortæller, at hun da også har søgt et par job, men foreløbig har hun fået afslag på det ene. - Når jeg ser noget interessant, så søger jeg da, for selvfølgelig vil jeg gerne have noget andet arbejde, fastslår Tina Munk Andersen, der også overvejer et job på nedsat tid.