God fødselsdag - trods alt

FN I dag er det 61 år siden, at repræsentanter for 51 lande i kølvandet på Anden Verdenskrig mødtes i San Francisco og stiftede Forenede Nationer. Fødselsdagen fejres som FN-dag verden over, også i Danmark, der var blandt de 51 stiftere. Siden oktober 1945 er medlemstallet steget til 192, mens antallet af underorganisationer og ansatte er eksploderet. Tusindvis af vellønnede bureaukrater administrerer med større eller mindre held et virvar af programmer, der skal bevare freden, styrke sundheden, fremme den økonomiske udvikling og talrige andre gode formål. Ikke alle programmer eller organisationer er lige berettigede anno 2006, men grundlæggende har FN værdi som et forum, hvor alle verdens lande kan mødes og drøfte problemer. Til gengæld lever organisationen langt op fra til det helt afgørende mål ved stiftelsen den oktoberdag for 61 år siden, nemlig ”at frelse kommende generationer fra krigens svøbe”. Det er lykkedes i Vesteuropa, men ikke mange andre regioner på kloden har oplevet alle de 61 år som fredelige. Spørg bare på Balkan, i Mellemøsten, i Afrika... Ofte bliver FN nævnt som det organ, der skal både opnå og bevare freden, mens den demokratiske udvikling samtidig fremskyndes. Det lykkes bare sjældent - i mange konflikter gør FN ingen gavn. I andre tilfælde lykkes det måske nok at få stoppet skyderiet, men derved bliver det. Mange steder er resultatet blevet en FN-styrke, der i årtier holder de stridende parter så nogenlunde på afstand, men ikke skaffer nogen varig løsning: Cypern, Kashmir og Vestsahara for at nævne et par eksempler. Spørgsmålet er, hvorvidt FN fungerer dårligt - eller om organisationen ganske enkelt ikke kan opnå mere med den nuværende konstruktion. Og svaret ligger uden tvivl tæt på den sidstnævnte mulighed. Af de 192 medlemslande bruger flertallet kun ordet demokrati som en blomst, der skal pynte på diktatur. Rigtig mange af landene har svært ved at stave til menneskerettigheder, og mange regimer støtter med største fornøjelse oprørere i nabolandene, uanset disse oprøreres metoder. Samtidig har FN begrænsede magtmidler - kun et enigt Sikkerhedsråd kan udløse mærkbare sanktioner. Så FN er måske det mindst ringe forsøg på at løse et problem, vi aldrig kommer til livs: Magtsygens dårskab.