God fødselsdagsgave
Hobby- og kunstmesse i Brønderslev slog alle rekorder

Idrætsforeningen får megen ros for sin messe. Arkivfoto
BRØNDERSLEV:Brønderslev Idrætsforenings hobby- og kunstmesse slog alle rekorder. For første gang i 10 år rundede besøgstallet 1.000.
- Det er en god fødselsdagsgave, siger Søren Ø. Christensen fra BI, der tilføjer, at besøgene var fordelt ligeligt med 500 begge dage.
Der var 54 udstillere, og der meldes om et godt salg.
- Vi begyndte med 34 udstillere for 10 år siden, fortæller Søren Ø. Christensen.
- Der var to på venteliste, men dem kunne vi ikke skaffe plads til. I år var der fem, der besøgte udstillingen, som gerne vil være med næste år. De kan komme med, hvis andre falder fra.
12 af udstillerne har været med siden starten.
- Selv om der dukker mange messer op rundt omkring, oplever vi stadig stor søgning. Mange siger, at prisen spiller ind, dels entre for publikum, dels prisen for en stand.
- Både gæster og udstillere fortæller, at vi har Nordjyllands største, flotteste og hyggeligste udstilling. Det er jo skønt at få at vide, siger Søren Ø. Christensen.
Der blev solgt flere hundrede portioner grønlangkål, og Christa Jensens kager var populære.
BI Fodbold havde selv boder med forskellige ting, mens BI-Centeret stod for salg af grønlangkål.
Næste mål er 1.500 besøgende, som vi håber at nå i 2013 eller 2014.
- 15 frivillige er i sving i næsten tre hele dage, men det kører godt,
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.