Aggersund

God gang i søfarten

AGGERSUND:Brovagten i Aggersund oplyser, at dette års passager under broen stort set ligner tidligere års. Mellem 1. maj og 1. september åbner broen kun klokken hel og halv for lystfartøjer, og der går mange igennem i sommermånederne. Broen lukker op for erhvervsfartøjer hele tiden. I maj måned gik der 290 lystfartøjer igennem og 278 erhvervsfartøjer, så broen måtte lukke op 371 gange. I juni steg antallet betragteligt, og der gik 807 lystfartøjer igennem og 284 erhvervsfartøjer, så broen åbnede 579 gange. Til og med 10. juli gik der 682 fartøjer igennem. Der er endnu ingen fordeling mellem erhvervs- og lystfartøjer. Brovagten fortæller, at det stort set ligner tidligere år. I hele år 2002 gik der 5419 lystfartøjer igennem og 2322 erhvervsfartøjer. I juli måned 2002 gik der 2669 lystfartøjer igennem og 200 erhvervsfartøjer.