God generalprøve før hjemmestævne

FREDERIKSHAVN: I et boksestævne i Fjerritslev deltog to boksere fra BK Pugilist, og de gjorde det begge godt. Bedst klarede Christian Sørensen sig mod en modstander fra Viborg. Christian boksede sig til en 5-0 sejr og er uden tvivl et af de bedste kort på hånden, når BK Pugilist har hjemmestævne i Maskinhallen fredag den 27. februar. Stefan Mølholt fik der-imod et klart nederlag på 0-5 i kampen mod en bokser fra Thisted, men Stefan gjorde en god figur. bob