Hjallerup

God handel med smådyr

Trofast gæst på Hjallerup Marked

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

De fleste af de børn, som kom til dyrehandlen, var mest interesseret i marsvinene, men Melissa syntes, at parakitten var den flotteste af dyrene. Foto: Ole Torp

HJALLERUP:- Jeg er kommet her på markedet siden 1994, og har da ikke sat noget til på det, sagde dyrehandler Jørgen Thomsen fra Frederikshavn med et skævt smil, da han blev spurgt, om der var noget salg i smådyr på et hestemarked.

Han havde et rimeligt stort salgstelt fyldt med bure indeholdende først og fremmest flere slags tropiske fugle, men også marsvin, hamstere, chinchillaer og kaniner.

Man hører en hel del om handler med heste på Hjallerup Marked, men der er sandelig også op til flere dyrehandlere, som sælger mindre skabninger fra dyreriget.

- Vi er selvfølgelig underlagt de samme regler som hestehandlerne, og dyrlægen har da også været her og godkendt forholdene, og jeg mener, at de andre af mine kolleger har samme standard, fortsatte Jørgen Thomsen.

I flere af burene var der undulater, som er dem, der går flest af. Ved siden af undulaterne var der nogle flotte Penant parakitter (fortalte Jørgen Thomsen at de hed), men de mindre børn, som sammen med deres forældre kom forbi, var mest interesserede i marsvinene og ville gerne røre ved dem. - Pas på, de kan bide dig i fingeren, lød en advarende stemme fra en far.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.