God idé med lån til iværksættere

Mange vil gerne betale for at få lokale arbejdspladser

Iværksættere 15. februar 2005 05:00

HJØRRING: Forleden barslede tre lokale borgere med en idé om, at man i Hjørring selv må være med til at skabe nye arbejdspladser i byen - i stedet for at vente på udefra kommende mirakler. De tre var advokat Birte Dyrberg, viceborgmester Jens Broen og pensioneret politimand Niels Jørn Krog. Ideen er kort, at både private og erhvervslivet kan skyde penge ind i en fond, som iværksættere kan låne penge af til at etablere sig for. - Betingelsen for at få støtte er, at der skabes nye jobs for ufaglærte. Ikke mindst for ufaglærte kvinder, sagde Niels Jørn Krog, da ideen blev offentliggjort. Men er borgerne interesserede i ideen - og kunne de forestille sig at give penge til projektet, som i sin billigste udgave kommer til at koste den enkelte indskyder 30 kr. om måneden? NORDJYSKE gik en tur i gågadens vinterkulde med skriveblok og kamera for at få nogle svar.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...