Pædofili

God jul til den indre gode hund

Dagen i morgen er mange børns bedste dag. Det er forkælelsens højtidsdag. Gaverne falder som på en fødselsdag, maden er rimelig god, og de voksne er rigtig rare og godt tilpasse.

Det er i sådan en stund, man - som en dronning - skal lade tankerne gå til dem, som ikke har det helt så godt. For ikke at opfattes som en ulidelig julelyseslukker, så vil jeg undlade at nævne de sultne børn i Afrika, gadebørnene i Østeuropa, og børnearbejdere i Asien, men koncentrere mig om at tænke tanker om de børn i Danmark, for hvem julen er en særlig påmindelse om, at alt ikke er som det bør være. Jeg tænker på de 4000 børn, som i 2005 har mistet den ene af deres forældre – eller dem begge to. Jeg tænker på de tusinder af skilsmissebørn, som for første gang skal holde en anderledes jul, hvor familiepuslespillet skal ha' brikkerne ordentlig på plads. Jeg tænker på de mange fjernede børn, hvor savnet skaber åbning af gamle sår. Jeg tænker på dem, som særligt i julen kan se frem til nye husspektakler med juletæv af mor, spiritusmængder, der flyder over, og politi, der rykker ud. Jeg tænker på de børn, som kan se frem til nye seksuelle overgreb. Julens glade budskab kommer desværre ikke ud i alle kroge. Hvis det stadig er for abstrakt, så lad mig være helt konkret: Hvilken slags jul er der til den 10-årige seksuelt misbrugte pige fra Tønder? Sagen om overgrebet på pigen startede med et anonymt tip til politiet, og det åbnede op for et indre liv hos en dansk familie, hvor faderen havde ladet forskellige mænd udnytte datteren seksuelt mod betaling. Hvor usselt voksne kan handle – når de ikke kan kende forskel på rigtigt og forkert. Tønder-sagen har skabt krav om medicinsk kastration som nødvendig behandling, og ikke kun som et venligt tilbud, hvor lægers skøn gør en forskel. Den debat dukker op med passende mellemrum skal jeg hilse og sige. Når man – trods gode behandlingsresultater jvf. rapporter fra Kriminalforsorgen - har veget bort fra tvangsbehandling, så har man gjort det med henvisning til "frarøvelse af mænds manddomskraft", og ved sådan et indgreb vil man krænke disse mænds "privatlivets beskyttelse", og det bryder f.eks. den Europæiske Menneskerettighedskommission sig ikke om. Det er verbal voksenvoldtægt af børns rettigheder og deres privatlivsbeskyttelse. I Tønder-sagen udsendte socialministeren først en skarp irettesættelse af to kommuner, men hun har siden frifundet Løgumkloster Kommune. Godt nok havde sidstnævnte kommune gjort klar til at gribe ind, men så flyttede familien til Tønder, og sagen blev arkiveret. Ude af kommune, ude af sind - lad de andre punge ud. Det er heller ikke første gang – kan jeg igen-igen hilse og sige - at et belastet familie med mistanker på sig om overgreb og omsorgssvigt "klarer sine problemer" med at flytte til en anden kommune. Det er da forbasket bureaukratisk - og lokalt kassetænkende - at man i et land med Danmarks størrelse ikke snart vil begynde at foretage et samarbejde på tværs af kommunerne, så den slags mishandling og overgreb ikke fortsætter på grund af kommunegrænser. Derfor er aben lige nu hos socialministeren. Gør nu den lovgivning klar, der fordeler udgifterne – eventuelt med ekstra bloktilskud - så en sagsbehandler kan forfølge sin sag, uanset hvor i landet familien flytter hen. Alt andet er en hån mod børns rettigheder. Netop børns rettigheder er et andet kernepunkt i mishandlingssager. Uover at foretage de nødvendige lovgivningsmæssige tiltag, så handler det også om hver enkelt voksen - med alle kropsdele - forstår, at børn er selvstændige individer med rettigheder og lige værd. Hvis voksne betragter børn som noget, der tilhører den voksne, så udvikler ejerskabet den grimme følelse, at børn kan behandles, som voksne har lyst til. Men børn er til låns, og de voksnes forpligtigelser handler ganske enkelt om, at sørge for respekt, kærlighed, opmærksomhed og tryghed. Sker det, så bliver børn senere voksne, der ikke handler usselt, men kan kende forskel på rigtigt og forkert. Frode Muldkjær er journalist. Har siden 1980 lavet børneprogrammer for DR. Initiativtager til foreningen Børns Vilkår i 1977 og Børnerådets første formand 1994-98. Regionalt har Muldkjær gennem årene været involveret i diverse amtslige forebyggende sociale børnetiltag som børnerådgivning og Årets Børneby, samt diverse kulturaktiviteter for børn, bl.a. sørøverskibet "Skibet er ladet med…." i 2003.