God kvalitet for pengene

Allerede udenfor slås stilen an.
Dyr 3. august 2007 15:30

Restaurant Provence, Aalborg Noget af det bedste ved Restaurant Provence i Aalborg er lokalet. Store spejlvægge. Flotte vinduer. Kunst på væggene. Og flotte parketgulve. Indretningen er meget stilsikker. Men det er jo maden, vi kommer for. Vand og spisekort kommer omgående på bordet, efter at vi har sat os. Hovedretterne er ganske ordinære: Steak, kylling, laks, andebryst, lammekroner, krondyr med mere. Altså stegeretter inden for stort set alle tænkelige retninger. Ikke noget der kaster overraskelser af sig, men til gengæld er der garanti for, at alle kan finde noget. Forretterne byder på lidt mere spræl. Her er halve hummere, østers, muslinger, foie gras, snegle, supper med mere, mens desserterne består af den klassiske creme brûlée, nougattærte, chokolademousse med mere. Stedet byder på tre retter til 298 kroner, og den hopper vi på. Det sker med følgende menu: Forretter: Fiskesuppe og en halv hummer (som koster 59 kroner ekstra), dådyrfilet og lammekrone samt chokolademousse og nougattærte til dessert. Af drikkevarer vælger vi en hvid Vicent Girardin, Rully 1. cru fra 1998 til 329 kroner og en rød italiener, Chianti Classico, Nozzole 2004 til 359 kroner. Det med at vælge vin på Restaurant Provence er ikke nogen let sag. Vinkortet er særdeles omfattende, og man kommer godt rundt i det franske landskab. Især Bourgogne er velrepræsenteret. Der er dog også vine fra andre områder i verden. Priserne ligger fra små 200 kroner og op. Vi faldt for den gamle hvidvin fra Cote Challonaise i Bourgogne. Det er jo ikke hver dag, man møder ni år gammel hvidvin. Rødvinene var endnu vanskeligere at vælge blandt. Der var mange både spændende, men også dyre vine at kigge på. Vi valgte at tage en italiensk vin fra Toscana. Det skal jo heller ikke være fransk det hele. Hvidvinen bliver serveret perfekt afkølet, og vi bliver spurgt, om vi også vil have en vinkøler. Det takker vi nej til. Og efter kort tid kommer så maden på bordet. Og sådan en hummerservering kræver altså plads. Der kommer et stort stativ på bordet, som hummeren kan hvile på. Der kommer tallerken, og der kommer skylleskål med tempereret vand med tilhørende citronskive. Det ser vældigt fint ud. Så kommer hummeren. Den er ikke speciel stor. Den er flækket. Den serveres på et leje af is sammen med masser af citronbåde, en stor klat lodderogn og en rød eddikebaseret vinaigrette. Eddiken er for dominerende finder min medspiser snart ud af, så hun lærer hurtigt at spare på den. Og hummeren smager som sådan nogle skal: Dejligt. Fiskesuppen er hvidlig, tyktflydende og med tre muslinger i. Ingen fiskekød, desværre. Og kun en af de tre muslinger var åbne og dermed spiselige. Suppen var lidt skuffende. Behagelig, såmænd, men den kastede ikke meget smag af sig. Nu er fiskesupper jo ikke verdens kraftigste spise, så derfor havde det pyntet med et par regulære fiskestykker i suppen. Brødet til var til gengæld rigtigt godt. Det var vinen også. En herlig ældre bourgogne med flot duft og fin smag. Og en næsten ravgul farve. En perfekt ledsager til maden. Hovedretterne var lam og dådyr. Begge dele var med næsten identisk tilbehør. Der var dog små kartofler til lammet og en kartoffelmos til dådyret. Tilbehøret var en lille gulerod, et forårsløg, broccoli samt en sauce. Lammekronerne bestod af fire koteletter. De var fint stegte og velsmagende, men når fedt og ben er skåret fra, er der ikke vanvittigt meget tilbage. Men sådan er det jo med lammekroner. Det er en delikatesse, der skal nydes for smagen. Ikke for mængden. Dådyrfileten var dog lidt mere overdådig: Her var kødet fint rosa, og de to bøffer var flot tykke og også velsmagende. Og så var der sandelig ikke sparet på kødet. Hertil fik vi en Chianti Classico. Den var til gengæld helt klart for varm, så nu bad vi om vinkøleren. Også her var der tale en fin vin med stor fylde og flot duft. En kraftig vin, der ikke blev forskrækket over så kraftige retter som lam og dyr. Til dessert fik min medspiser en nougattærte. Den bestod af to store, lækre stykker kage, og hertil en kugle af vanilleis og chokoladeis. Det var en gigantisk portion, der var velegnet til at lukke alle huller i maven, hvis der skulle være antydningen af sult tilbage. Det var god is og en fin tærte, hvor nougaten lå tydelig mellem kikseagtige stykker tærtebund. Ren nydelse. Chokolademoussen bestod af to mindre æg af mousse samt det sædvanlige zigzagmønster af frugtcoulis. Det var - sammenlignet med tærten - en skuffende lille portion. Men heldigvis kunne vi bytte tallerken midtvejs i dessertspiseriet, så alle kunne gå mætte og tilfredse fra bord. Inden vi nåede så langt var der dog tid til et par cappuccinoer - som dog aldrig endte på regningen. Det gjorde til gengæld min Armagnac fra 1982 (nøj, hvor lækker), som blev skrevet på regningen som en calvados til 36 kroner, selv om den kostede knap det dobbelte. Og dermed endte den fornøjelse i 1379 kroner. Men så var der altså to helflasker vine til at forsøde denne aften med. Betjeningen var kompetent, hurtigt og venlig, så hatten af for det. Restaurant Provence er - madmæssigt - ikke et sted, der byder på de helt store overraskelser. Chokolademoussen og fiskesuppen var under niveau, men kvaliteten på resten af serveringerne var klippestabil, så vi giver naturligvis vores varmeste anbefalinger til stedet. Provence er ikke et gourmettempel, men med et middel prisniveau lever kvaliteten pænt op til regningen. Restaurant Provence, Ved Stranden 11, Aalborg Tlf. 98135133 Åbent alle dage fra kl 17. www.restaurant-provence.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...