God mad på dyre billetter

Fødevarer 7. september 2002 08:00

GL. VRÅ ENGE: De 2300, der har købt billleter til Showbuffetten (750 kr pr. stk), får serveret en tallerkenanretning med røget norsk laks på salat og dressing, porcheret helleflynder i grøntsagssvøb og Italiensk lufttørret parmaskinke med soltørrede tomater. Desuden er der buffet med unghanebryst i provencesauce med marinerede kartofler og cremet kålsalat med basilikum, brieost med druer og flutes samt chokolademuffins. Efter spisningen er de 2300 gæster ligestillet med de 35.000, der har købt de almindelige billetter til 200 kr pr. stk - det vil sige, at de skal overvære koncerten på det store areal foran scenen, hvor der i flge Muskelsvindfonden er afsat god plads. Publikumsarealet er på 55.000 kvadratmeter. De 2300, der har købr VIP-billetterne til 1850 kr. pr. stk, får en tallerkenanretning med dampet river cobler med sur/sød chili7orange sauce, tigerrejer i bananblad med kokos/karry dressing og røget laksetatar med kold wasabiskum. Også her er der desuden buffet, hvorfra man kan hente dansk kalvefilet med tre slags marinerede grøntsager, kartofler og Madeira creme, gode danske oste med druer og hjemmebagt brød samt nougat fragilité med brombær. Der er desuden også tænkt på vegetarmad. VIP-gæsterne kan efter spisningen overvære koncerten fra en særlig tribune, der ligger modsat scenen på koncertpladsen. De 35.000 almindelige publikummer kan fouragere i de boder, som Muskelsvindfonden har opstillet hele vejen rundt om pladsem.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...