GOD MAIL OPFØRSEL

Svar høfligt og hurtigst muligt. Husk at tænke, før du skriver. Pas på, hvad du skriver om andre. E-mails er nemme at sende videre. Vær opmærksom på, at sarkasme og humor kan misforstås. Morsomheder kan udtrykkes ved hjælp af en smiley, der skrives :-) og læses ved at lægge hovedet mod venstre skulder. Brug aldrig STORE BOGSTAVER. Det svarer til at råbe og er ubehageligt at læse. Skriv ikke, når du er vred, såret eller beruset. Læs altid dine meddelelser igennem, før du sender dem. Hvis du ikke er sikker på, om en e-mail, du har modtaget, er negativ eller ej, så skriv tilbage og bed om en afklaring. Husk, at man kan være mere sårbar over for en meddelelse i en e-mail, end hvis den var overleveret verbalt. Forvent ikke, at dine e-mails forbliver private. Send aldrig kædebreve. Skriv klart i indholdslinien, hvad emnet for mailen er. Undgå - især på arbejdet - at bruge CC til at kopiere dine meddelser til alle mulige og undlad også at bruge "Svar til alle", medmindre det er strengt nødvendigt. Alle får i forvejen alt for mange emails.