Detailhandel

God modtagelse af ny købmand

PRÆSTBRO:Anni Panhardt Christensen, Præstbros nye købmand i den gamle købmandsgård ”Hos Anni”, er yderst tilfreds med den modtagelse, som Præstebro og omegns borgere har givet hende siden åbningsdagen. Et af de nye tiltag i forretningen er vareudbringning, og det initiativ er blevet rigtigt godt modtaget, idet der er mange, der ringer og bestiller varer til udbringning. Et andet initiativ er udvidede åbningstider. Ugens fem første dage er der åbent til kl. 20 og lørdag til kl. 15, og da der samtidig er blevet rokeret rundt på hylderne, så man får et godt overblik over sortimentet, har man fået en rigtig god mulighed for atter at handle i Præstbro købmandsgård. Anni Panhardt oplyser i øvrigt, at Købmandsgården i Præstbro i år 2007 kan fejre 100 års jubilæum.