God økonomi i at hjælpe langtidssyge

EMNER 1. oktober 2002 08:00

Århus, mandag /ritzau/ Der er både god økonomi og medarbejderglæde i at kæmpe for, at langtidssygemeldte kan fastholde tilknytningen til deres arbejdsplads. Det viser et projekt blandt 400 ansatte hos Falck i Århus Amt. Beregningerne viser, at det koster omkring 250.000 kroner, hvis en langtidssygemeldt medarbejder afskediges og erstattes af en ny, for der går typisk fem-seks år, før den nye medarbejder er oppe på samme kompetenceniveau som den fyrede. Derfor er der penge at spare, hvis der gøres en indsats for at få den sygemeldte tilbage på jobbet eller beskæftiget i en anden funktion. - Vi er overraskede over, at der er så tydelig en besparelse i at fastholde langtidssygemeldte i arbejde, siger underdirektør i Falck Region Nord, Lars Vester. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...