God premiere for Thisted Brewers

Thisted Brewers vandt 50-16 over Hawks AFC Herning.

Thisted brewers vandt lørdag en overbevisende sejr over Hawks AFC fra Herning.

Thisted brewers vandt lørdag en overbevisende sejr over Hawks AFC fra Herning.

Brewers U-16 hold var lørdag på hjemmebane ved Østre Skole i Thisted til sæsonens første kamp, hvor holdet efter sidste års DM-titel skulle vise, at det er klar til en nu sæson. Træningsstarten op til sæsonen har været besværliggjort af de store mængder sne på banen, så det først den sidste måneds tid har været muligt at træne udendørs på græsarealet ved Østre Skole, fortæller Heinz Hviid fra Klubben. Modstanderne fra Herning mødte fremmed 15 spillere. Brewers stillede med 14 spillere, da der var afbud fra 3 spillere, som med skolen var på studietur til Litauen. Holdet fra Hawks startede kampen som lyn og torden, og allerede efter andet spil i første angrebsserie havde holdet scoret sin første touchdown til føring på 0-6. Chokstarten slog dog ikke Brewers ud, så på første angrebsserie lykkedes det runningback Sami Kabura med et 50 yard langt løb at sno sig igennem Hawks forsvar og score touchdown til udligning 6 -6. På det efterfølgende 2 points scoringsforsøg lykkedes det Brewers quarterback at løbe bolden i endzone og føring 8- 6. Resten af 1. quarter sad Brewers på kampen og føringen blev udbygget med 3 touchdown, som alle blev løbet ind i Hawks endzone af Brewers nye runningback Rasmus Munk. I 2. quarter fik Hawks forsvar bedre fat i Brewers angrebsspil, så det ikke lykkedes Brewers at øge føringen. Den eneste pointgivende scoring i 2. quarter stod Hawks for, idet det lykkedes dem at presse Brewers quarterback tilbage i egen endzone og ud over sidelinien med bolden, hvilket gav Hawks en safety og 2 point, så stillingen ved halvleg var 30 – 8 til Brewers. I 3. quarter, formentlig efter en passende opsang fra Brewers headcoach Nick Kristensen til spillerne, viste holdet en større gejst og motivation. Det lykkedes Brewers at udbygge føringen med yderligere 2 touchdown af Sami Kabura, hvoraf det sidste var efter et 60 yard løb. Derudover lavede Brewers en 2 points scoring af Tobias Alsøer, som greb et flot kast fra quarterback Emil Gjørup til en stilling efter 3. quarter på 44-8. Herefter manglede kun det sidste quarter, og det startede med at Brewers udbyggede føringen på en touchdown scoring ved quarterback Emil Gjørup, som beholdt bolden og selv løb den ind i Hawks endzone til stillingen 50 – 8. Det lykkedes ikke Brewers at lukke kampen før tid, tværtimod lykkedes det Hawks at reducerer føringen med et touchdown og kort efter, da Brewers fik bolden og kom i angreb, ved at lave endnu en safety, da Brewers quarterback med bolden blev tacklet i egen endzone, og da kampen kort efter blev fløjtet af, var slutstillingen 50-16 til Thisted Brewers U-16 hold.