God sæonstart i badmintonklub

SÆBY:Sæby Tennis- og badmintonklubs badmintonafdeling har fået en god sæonstart. Det bliver på grund af den store tilstrømning snart nødvendigt med ventelister. Klubbens førstehold i serie 2 er kommet godt fra start. Trods farvel til fire af stamspillerne fra sidste sæson er det blevet til sejr i de to første turneringskampe mod Vrå og Jetsmark - og i den tredje til et knebent nederlag på 7-4 til topholdet Bagterp. Også klubbens mange ungdomsspillere er begyndt at deltage i stævner rund om - og også her meldes der allerede om succes. I U15-mesterrækken har klubbens Anne Kjær Andersen således vundet i mixdouble ved et stævne i Grindsted. Hos U 13 har Nicklas Pedersen vundet et stævne i D-rækken, og senest har Tobias Bak og Sebastian Mørk vundet herredouble ved et stævne i Bindslev for U 13 C-spillere. Her Achali Mathyalakan og Annika M Kristensen nr. to i damedouble i U13 D. Hos U11-erne har Trine Stoffersen og Lise Kjær Andersen blandt andet været til stævne i Vissenbjerg på Fyn. Trine Stoffersen blev her vinder i mix-double med en makker fra Eritsø og fik hermed de første point i U11A, den bedste række for U11-erne. Lise Kjær Andersen blev ved sammen stævne nr. to i mixdouble. Hos U9'erne blev Mikkel Stoffersen en flot nr. to i single. Samtidig vandt han i mixdouble sammen med en makker fra Odense. I den kommende weekend deltager mange af klubbens medlemmer i DGI-stævne i i Vrå, Poulstrup og Jerslev. I skolernes efterårsferi bliver der stor aktivitet iSæbyBadmintonhal i ungdomsafdelingen.