Fugle

God sensommer giver håb for harer

Ænder og fasaner dominerende vildtarter i dansk småvildt-eldorado

Alt mens Danmarks harer mistrives i landskabet, overrasker de egnsvis, så mange i år taler om det. Måske ser vi om foråret så mange, at det giver os håb, men i reglen er de væk inden jagtsæsonen. Killingedød plejer at være en forklaring, og så er vi lige vidt. - Hvorfor så haretrivsel netop i år, spørges der i bl.a. Sydøstvendsyssel? Vildtkonsulenterne kan ikke lige forklare det, og de advarer imod at sætte håbet for højt. Endnu har få jægere været ude, og erfaringen er, at mange harer , vi ser om sommeren, er væk til jagtsæsonen. Holder optimismen, som her gives udtryk for, har en god sensommer formentlig medvirket og reddet killinger, der ellers er udsat for sygdomsangreb. En anden årsag vil være, at harer ligesom agerhøns har stor reproduktionsevne. De er altså hurtige til at udnytte f.eks. en god ynglesæson. På lokaliteter uden dominerende storlandbrug og med gunstige nedbørsforhold, kan harekillingerne overleve, og gør flertallet det, bliver det til mange. Vildtkonsulent Peter Have, Nordjyllands Statsskovdistrikt, mener dog, at de gode meldinger begrænser sig til områder, hvor haren stadig har et grundlag for trivsel. Hvis killingerne her undgår druknedød og lungebetændelse m.v. i sommerperioden, kan bestanden i oktober overraske. Det bliver denne og de følgende weekender, der afslører forholdene og viser især markjægerne, om sommertrivslen kunne fortsætte. Glæde men skepsis Vildtkonsulent Ivar Høst, Buderupholm Statsskovdistrikt, undrer sig over de gode haremeldinger, for højsommeren var rent ud forfærdelig. Forklaringen må være, at de store regnmængder faldt så spredt, og at eftersommeren har været usædvanlig god. Måske kom også forårskuldene godt igennem, Haren sætter killinger helt fra februar til september, nogle to-tre kuld. Formeringsevnen kan således give os både harer og agerhøns tilbage på et år, hvis forholdene betinger det, men glædelige meldinger er stadig sjældne. Vi ringer jo til hinanden, leder efter forklaringen - og stoler ikke på resultatet. Tilbage på niveauet fra 1940'erne kommer vi ikke, men de bedste år burde registreres i jagt-statistikken med 100.000 - 200.000 harer. Rekorden, vi næppe vil genopleve, er fra 1949 med 473.000 nedlagte harer. Det ringeste resultat er til gengæld det nyest kendte fra 2000 med kun 95.600 stk. Siden 1993 er det gået nedad og efterhånden til under de 100.000 harer. Bedre tider skal således komme for hele landet, førend kurven kan afspejle dem. Ænder og fasaner Mens jyske jægere førhen alene skød harer og agerhøns, er de kommet med på vognen, når det gælder gråænder og fasaner. Det er de sidstnævnte vildtarter, der gør Danmark til et rekordland, hvad angår småvildt, og vi nedlægger årligt over 700.000 fasaner og mere end 600.000 gråænder. Restriktionerne for andeudsætning i forhold til søernes størrelse var den formodede grund til, at afskydningen sidste år faldt fra 731.200 til 638.100, men årsagerne her kan være flere, og det fald, men kunne forvente, er nærmest opvejet af udsætninger nye steder i landet. Dertil kommer, at de største jagter, også før arealreglerne for ænder, foregik i tilstrækkeligt store søer. Det er svært at få vejledende priser frem, og herom forklarer en af de vildtforhandlere, Bjarne Frost, Næstved: - Udbuddet har udviklet sig sådan, at vi må kassere en stigende part af de nedlagte fugle. Måske flyver de for lavt og rammes hårdere. Dertil får stålhaglene dem til at bløde. Vi kan ikke sælge fugle med hagl i brystkødet o.s.v. Men efterspørgslen er god nok, og en vejledende pris på ænder kunne godt være 20 kr. incl. moms. På grund af kvalitetskravene kan jeg ikke sige, at dette er prisen, fortsætter Bjarne Frost, for kvaliteten er afgørende, og vi køber efterhånden alene gennem aftaler. Vi kører til gengæld over hele landet, og hvis vi er der i andet ærinde, behøver paraden ikke at være så stor. De pæne fugle kan man altid komme af med.