God service i byggemarked

For nylig opdagede jeg, at den brændeovn som jeg købte i XL Horneman i marts nu er blevet ulovlig pga. ellers fornuftige stramninger i lovgivningen.

Det blev jeg imidlertid ikke oplyst om af XL i købsøjeblikket dengang i marts, og da var lovgivningens konsekvenser allerede udbredt i branchen. Da jeg ikke er i brændeovnsbranchen, vil jeg mene, at det burde XL havde rådgivet mig om, da de jo selv på hjemmesiden bryster sig af "at være førende indenfor rådgivningen af private og erhverv". Da jeg forelagde XL sagen her inden jul, tog de ovnen retur (de kom endda selv og hentede den gamle og leverede den nye) mod at jeg købte en ny hos dem. Det kalder jeg god service.