God søgning til LOF-kurser

EMNER 10. september 2002 08:00

BROVST: LOF Brovst/Fjerritslev, der i den kommende sæson tilbyder kurser på skolerne i Brovst, Skovsgård og Fjerritslev under sloganet Lær noget og få mere ud af fritiden, er allerede ved at have flere af efterårets hold fyldt op. Skoleleder Inga Madsen fortæller, at der udover de traditionelle kurser som madlavning, knipling, syning, patchwork, porcelæns- og glasmaling samt blomsterbinding, også er tilbud, der fører frem til den obligatoriske jagtprøve, edb for begyndere samt spansk på to niveauer. - Hvor LOF tidligere havde længerevarende kurser, er flere af disse i år opdelt i to faser, så den forhøjede deltagerafgift, der er en følge af ændringer i Folkeoplysningsloven, ikke belaster deltagernes budget mere end nødvendigt, fortæller Inga Madsen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...