EMNER

God sponsoraftale for RKG-Klarup

Spar Nord Bank er den glade giver

Peer Kristensen overrækker udenfor Spar Nord, Storvorde en fodbold til Arne Fischer og kasserer Henning Buthler fra RKG, som tegn på indgåelsen af en gensidig god sponsoraftale.

Peer Kristensen overrækker udenfor Spar Nord, Storvorde en fodbold til Arne Fischer og kasserer Henning Buthler fra RKG, som tegn på indgåelsen af en gensidig god sponsoraftale.

Der skal mange penge til for at holde et højt aktivitetsniveau i vore dages idrætsforeninger, og det gælder også for RKG - Klarup. Hovedparten af pengene kommer selvsagt fra kontingenter, mens andre fra sponsorater, hvor der indgås aftaler af forskellig art. RKG og Spar Nord Bank i Storvorde har netop indgået en god og for begge parter vigtig 3-årig hovedsponsoraftale, og RKG"s hovedformand Arne Fischer ser frem til at få en aktiv samarbejdspartner. Afdelingsdirektør i Spar Nord Bank, Storvorde Peer Kristensen fortæller, at banken gerne vil støtte det frivillige foreningsliv i Klarup, som er vigtig med sit store markedsområde. - Vi forventer os meget af sponsoraftalen med RKG, ligesom vi glæder os meget til Spar Nord Cup i Klarup med sine 700 - 800 idrætsudøvere, siger han. Aftalen består af en fast basisaftale med et hovedsponsorat i RKG og Spar Nord Cup, her ud over har RKG mulighed for som en form for bonus at få endnu mere ud af aftalen. Hver ny kunde i Spar Nord, Storvorde henvist af RKG vil indbringe et fast beløb til RKG, dette kan for RKG godt gå hen og blive en hel god ekstra aftale, hvis foreningen ellers er lidt aktive, slutter Peer Kristensen.