Aalborg

God start bag sejr

DANMARKSSERIEN DAMER JHF HF Hjørring - IK 1919 Aalborg 20-21 (8-12) Flest mål for IK 1919: Gitte Stokbro 5, Rikke Jørgensen 4, Anita Poulsen 3. HJØRRING: IK 1919 har haft problemer med at komme godt fra start i de tidligere kampe, og det havde træner Martin Langballe arbejdet med, for at få holdet helt klart fra første fløjt. Det lykkedes denne gang, da IK 1919 førte 5-1 efter 10 minutter. IK 1919 fik tacklet godt igennem på hjemmeholdets backer, mens IK 1919 keeperen tog sig af resten. Angrebet spillede med stor tålmodighed, og sørgede for at få bolden spillet godt rundt indtil chancen opstod, og træner Martin Langballe roste Gitte Stokbro for en stor indsats i det tålmodige angrebsspil, sammen med Rikke Jørgensen. Efter at IK 1919 virkelig havde haft teten i første halvleg, så fik HF Hjørring efter pausen kæmpet sig tilbage, og midt i halvlegen var stillingen uafgjort. HF Hjørring mandsopdækkede IK 1919 anfører Ditte Krabbe, og havde en vis succes hermed, men IK 1919 holdt hovedet koldt, og var med til slutfløjtet, hvor holdet førte med én, og dermed sikrede sig sejren. IK 1919 var ikke på noget tidspunkt i kampen bagud. - Det var en dejlig måde at afslutte halvsæsonen på, konstaterede Martin Langballe efter opgøret, og nu ses der så frem mod lokalopgøret i pokalturneringens fjerde runde tirsdag aften mod Aalborg HK. jeege