Skolevæsen

God trivsel skaber bedre hverdag

Trivsel sættes højt på Dronninglund Skole, og trivselsråd er med til at give en bedre bedre skole.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

15 grupper af elever maler på dette kunstværk.

Trivsel. Det var temaet fredag på Dronninglund Skole. Hele skolen var involveret i dagen, der bød på masser af aktivitet.Men der er en idé med det hele. Trivsel er med til at skabe glade børn og unge. Og det var i hvert fald lutter glade børn, der i går kom hjem fra skole. De 691 elever blev delt op i 45 grupper. Der var op mod 20 elever i hver gruppe, og hver gruppe skulle gennem 15 opgaver rundt om på skolen. Et sted skulle de lave et kunstværk. Hver af de 15 hold malede på værket, inden det var færdigt. Der var også opgaver, hvor de skulle udføre en del opgaver, der vedrørte kroppen. Det var 10. klasse eleverne, der havde ansvaret for afvikling af aktiviteterne. Der er altid en "voksen" (en lærer i nærheden, hvis nogle af de yngste bliver utrygge. - Grupperne blev dannet på tværs af aldersklasser. Da aktiviteterne var slut, var der saft og frugt til eleverne. Lærer Anne Grethe Bach, der er kontaktlærer til trivselsråd og elevråd, har været på sidelinjen som konsulent. - Eleverne har arbejdet meget intenst med opgaven, siger hun. - Vi har fem år haft et trivselsråd, og min erfaring er, at det har skabt betydelig bedst trivsel, efter at der er sat fokus på området, siger Anne Grethe Bach, der har omkring 40 års erfaring som lærer. Skolen slår på, at den skal være moppefri, og Anne Grethe Bach mener, at der er meget lidt mobning på skolen, selv om den har tæt på 700 elever. - Der er mulighed for hurtig indsats, siger hun. Helle B. Larsen, der er tovholder for trivselsrådet, siger, at det, at trivselsrådet har haft stor betydning, og hun er sikker på, at det giver bonus, at elever er aktive i trivselsrådet, der hele tiden har fokus på, at elever trives. I fjor kom den ministerielle henvendelse omkring fokus på sundhed og trivsel. - Vi valgte at bakke op om dette initiativ. De sidste to timer var det venskabsklasserne, der to og to havde aktiviteter. På skolen har alle klasser en venskabsklasse. - Vi har som venskabsklasse 1. klasse C, fortæller Nicoline Snerle fra 6. klasse A. Hendes klasse satte eleverne i 1. klasse til at spille fodbold og stikbold. - Det ligger mig meget på sinde at gøre noget for andre, siger Nicoline Snerle, der også er i legepatruljen. Vi beskæftiger de mindre børn et par gange om ugen.