God weekend for Farsø-rytterne

{ GREVE: Farsø CK gjorde en glimrende figur i denne weekend ved det international etapeløb i Greve, hvor det lykkedes for Søren Pedersen at hente andenpladsen i klassementet. De første par dage kørte holdet for sprinteren Max Nielsen, der kvitterede med to tredjepladser, men på den sidste etape blev der vendt op og ned på det hele. 22 mand kom af sted i et udbrud tidligt på etapen, og det betød, at hovedfeltet holdt op med at køre cykelløb, og hele feltet blev efterfølgende pillet ud af løbet. Farsø havde Rene Ahrenkiel og Søren Pedersen med i gruppen, og Søren Pedersen blandede sig helt fremme i afslutningen, da han besatte andenpladsen, som så også blev hans samlede placering. - Vi markerer os hver eneste gang, når vi kører løb i øjeblikket, og nu glæder vi os meget til de danske mesterskaber i Esbjerg, hvor vi satser stort på holdløbet og ellers går efter at drille de store i linieløbet. ols

Forsiden