Aalborg

Gode ben i Gug

Torben Skjøttgård, key account manager fra Schulstad, måtte overrække cyklen til Kaspers mor, Berit Andersen, fordi Kasper var i skole. I midten er det købmand Jørgen Lyngholm fra Rema1000.

Torben Skjøttgård, key account manager fra Schulstad, måtte overrække cyklen til Kaspers mor, Berit Andersen, fordi Kasper var i skole. I midten er det købmand Jørgen Lyngholm fra Rema1000.

GUG:Med en racercykel til 30.000 kr. er man godt kørende, og 17-årige Kasper Andersen får nu den udsøgte fornøjelse stige op på en tohjuler, der langt fra er en discountløsning. Det var dog en discountløsning, som hjalp Kasper til cyklen. Han har nemlig fritidsjob i den lokale Rema1000, og i forbindelse med årets Tour de France havde discountkæden sammen med Lantmannen Schulstad brød lavet en konkurrence, hvor præmien var en ægte CSC-cykel. Spørgsmålene var overkommelige, beretter Kasper. For eksempel skulle han opremse forskellige brødnavne, og hvad Bjarne Riis’ cykelhold hedder. Og Kasper blev den heldige vinder. Indtil videre er det dog ikke blevet til så mange cykelture på den flotte racer. Kasper har nemlig travlt med sine studier på HTX, og desuden har han noget bøvl med knæet, så måske ender det med, at lillebror Mikkel i stedet kan sige, at det kun tager fem minutter at komme rundt i Gug.