Hjørring

Gode dialogmøder

HJØRRING:Børne- og undervisningsudvalget har nu afsluttet rækken af dialogmøder med skoler, daginstitutioner, dagpleje og aktører indenfor området med truede børn og unge. I alt er det blevet til 17 møder, hvor medlemmer af børne- og undervisningsudvalget og repræsentanter fra børne- og kulturforvaltningen er mødtes med ledelse, bestyrelse og medarbejdere de enkelte steder, og formanden for udvalget, Else Købstrup (V) er meget tilfreds med møderne. - Der har været mange af dem, men jeg synes, vi har haft en virkelig god dialog med udgangspunkt i de mange forskellige virksomhedsplaner. Det er værterne, der har stået for at udarbejde dagsordenerne, og jeg synes, møderne har givet os mange positive erfaringer og input, som vi kan bruge fremover, siger Else Købstrup.

Forsiden