Gode grunde til at glæde sig

Erfaren skoleleder ser lyst på folkeskolens fremtid og opfordrer forældrene til at gøre det sammen

Claus Smidstrup
Glæd jer til at begynde i skole. Det bliver spændende, lover skoleleder Teddy Petersen, Gug Skole, alle skolebørn. FOTO: MICHAEL KOCH
Skolevæsen 12. august 2007 06:00

I den kommende uge begynder flere end seks tusinde nordjyske børn deres skolegang. De fleste af dem, viser statistikkerne, hedder Mathias, Emma, Nikolaj, Sofie, Mads og Julie. Og de har i gennemsnit udsigt til 16 års uddannelse, så det er en vigtig dag. - Det ér en stor dag, og vi gør, hvad vi kan for at gøre det til en særlig dag, lover skoleleder Teddy Petersen, Gug Skole, på hele skolevæsenets vegne. Han husker sin egen første skoledag en varm sommerdag i København i 1954, eller i hvert fald husker han det billede, der blev taget, og at hans mor var med for vist nok eneste gang i hans skoletid. - Og den dag man skal glæde sig til, fortsætter Teddy Petersen, der insisterer på at have et positiv syn på den danske folkeskole, og det den kan give sine elever. Hans bedste råd til forældrene - også den helt særlige gruppe, der for første gang sender et barn i skole - er da også, at de har en positiv tilgang til skolen. At de - i hvert fald når deres børn lytter - taler positivt om den. - Det er en forudsætning for, at projektet lykkes, siger Teddy Petersen, der på onsdag, når der er første skoledag i Aalborg Kommune vil beskrive succeskriteriet med ordene: Det, der gør, at projektet er lykkedes, er, at børnene om ti år kan sige: Jeg kan, jeg vil, jeg tør og jer gør det. - Altså at de både har en faglig og personlig ballast, forklarer han. For lidt og for meget I dagens skoleverden regnes efterhånden første dag i børnehaveklassen eller ”nulte”, som den første dag. Det er den dag, hvor far og mor er med og tager billeder. Nogle steder er far og mor også med, når 1. klasse begynder, når 2., 3., 4. og så videre for den sags skyld. - For at bære tasken ind, blev der svaret lidt syrligt i en kommunal forvaltning på spørgsmål om, hvordan praksis var dér. Syrligheden antyder, at nogle forældre overdriver deres service over for deres børn, men ellers er den generelle holdning fra skolefolk, at forældrene skal blande sig i skolegangen. Fra madpakker til ansvarsfordeling mellem lærere og forældre, synes eksempelvis formanden for forældreorganisationen Skole & Samfund, Thomas Damkjær Petersen. Teddy Pedersen holdning er også, at forældrene skal tage mest muligt del i deres børns skolegang, men han opfordrer til, at det sker i respekt og tillid til skolen og lærerne. - Altså ikke ”respekt” som i Hells Angels, smiler han og understreger, at det er lige så vigtigt, at lærerne og skolen gengælder respekten. - Vi vil jo alle det bedste for børnene, siger han og perspektiverer sin optimisme ved at sige: - Selvfølgelig er der problemer i den danske folkeskole. Vi løser dem bare ikke ved at hugge hovederne af hinanden. Den kolde hetz Teddy Petersen forklarer i øvrigt sin optimisme med, at ”det virker som om, at der kommer lidt mere fred om folkeskolen de kommende år, så vi kan koncentrere os om, hvad vi er her for”. - Det er som om, den kolde hetz mod ”den dyreste og dårligste skole i verden” er ved at tage af, siger han og smiler: - Man har vel indset, at den ikke gjorde tingene bedre. Skolelederen lover, at skolerne nok skal lære eleverne at klare de dér PISA-test, der har givet anledning til en del af kritikken, men understreger samtidig vigtigheden af, at den danske folkeskole holder fast i det den kan, og som udenlandske skoler gerne vil kunne. Nemlig at frembringe elever der kan, der vil, der tør og der gør det. Ingen kender fremtiden Det er målet er tænkende og handlende elever - og det, at ingen aner, hvad det er for en fremtid, at børnene skal være voksne i, stiller særlige krav til forældrene, siger Teddy Petersen og forklarer, at det engang var nok at lære børnene, hvad deres forældre kunne, senere skulle de også lære at bruge det. - Men nu skal de også kunne arbejde selvstændigt og være innovative, siger han og forudser, at folkeskoleelever på lige fod med studerende på videregående uddannelser, kommer til at skulle tilrettelægge en del af deres skoletid selv. Et af hans andre råd til forældrene er da også, at de fra begyndelsen skal hjælpe deres børn til at få gode arbejdsvaner. - Man behøver jo ikke lave lektier i ulvetimen, siger han og opfordrer til, at man gør lektielavningen hyggeligt og spændende, selv om det også handler om pligt og rutine. Salatblad eller ej Og kan forældrene ikke direkte hjælpe med lektierne, nu eller senere, så fortvivl ikke - for det er en naturlig følge af den udvikling henimod det innovative - men bevar derimod tilliden til, at det I gør er godt nok, understreger Teddy Petersen, der ser en omfattende usikkerhed som et af nutidens svøber. - Det er godt nok det, I gør. Det er den rigtige madpakke, du giver barnet med. Om skolegangen lykkes afhænger ikke af, om der er et salatblad der i, siger han. Han man tillid til, hvad man selv gør, så er det også lettere at have tillid til det skolen og læreren gør, mener Teddy Petersen og siger, at det netop også er vigtig, hvis forældrene ikke rigtig forstår, ”det der foregår henne i skolen”. - Vi vil jo alle sammen det bedste for børnene, gentager han. Lykkelige lærere Og tvivler man på det, eller andet man oplever, så skal man ikke tøve med at bringe tvivlen eller kritikken frem for læreren eller skolens ledelse. - Bare man undgå panik, som når 10 forældre vil have en lærer fjernet, siger han og gentager det der med at bevare den positive holdning, når børnene hører på. Til gengæld bør skolen og lærerne også være lydhøre, mener Teddy Pedersen, der tror på, at det vil fremmes af en bedre tone omkring folkeskolen generelt. - Hvis man er forpinte og forknytte, så handler man også derefter, siger han. - Men langt de fleste lærere er jo lykkelige og glade for deres job, og vil gerne gøre det så godt, de kan. Og de glæder sig til at komme i gang igen, lover han og peger på, at lærerjobbet er ved at finde en ny definition. - Engang blev det betragtet som et kald, så blev det almindeligt lønslaveri, nu føler lærerne sig forpligtede, siger han og lader det nære sin optimisme.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...